Den 42-årige britiske sejler Hilary Lister, som er lammet fra nakken og nedefter, blev den første alvorligt handicappede sejler, der satte en rekord over et ocean. Hun sejlede sammen med 32-årige Omani Nashwa Al Kindi fra Oman, der samtidig blev den første arabiske kvinde, som har sejlet over et ocean.
Rekordsejladsen startede fra Mumbai i Indien den 11. marts og sluttede i Oman den 19. marts. Den 850 sømil lange krydsning af Det Indiske Ocean tog således kun 9 dage i vindforhold op til 10-15 knob med en gennemsnitsfart på 5-6 knob, heri indregnet et 36 timer stop med optankning og reparation af deres ”Code O” sejl, hvilket desværre forsinkede deres ankomst.
Hilary Lister blev den første alvorligt handicappede sejler, som satte rekord over et ocean. Det gjorde hun sammen med den første arabiske kvinde, som satte en sejlads rekord, Omani NAshwa Al Kindi. Foto: Lloyd Images.
Til sejladsen blev anvendt en Dragon Fly 28 Sport, som forhandleren i Oman havde hjulpet med at modificere, således at Hilary Lister kunne styre båden og trimme sejlene via et specialudviklet system, hvor hun kunne inhalere og puste ud gennem et rør, dvs. at det er lufttryk som styrer systemerne, og gør det muligt for hende at kontrollere båden.
Quorning Boats og Dragonfly team’et i Danmark er naturligvis meget stolte over besætningens præstation, og var blandt de første til at lykønske sejlerne efter ankomsten til Oman.
Quorning Boats fortæller samtidig stolt til Bådmagasinet, at men er ved at bygge Dragon Fly 28 nr. 100, som "triller" ud af porten til levering en af de nærmeste dage. Så det er en genneprøvet båd der blav anvendt til at krydse Det Indiske Ocean. Værftet er meget stolte af, at have bygge 100 DF 28'ere siden 2008.
Hilary Lister, der lider af en degenerativ sygdom - "Reflex Sympathetic Dystrophy” - og som er lammet fra halsen og ned, kan nu tilføje denne rekord til den allerede imponerende solo sejlads rundt om De Britiske Øer, som hun satte hun i 2009. Hun er nu blevet inspireret til flere udfordringer af lignende karakter, men hun vil lige så gerne forsøge at hjælpe andre med samme udfordringer som hende selv med at komme ud og sejle.
Lister’s holdkammerat, Al Kindi håber, at dét at hun blev den første arabiske kvinde som satte en sejlads rekord, vil inspirere andre til at følge deres drømme. Hun er jolleinstruktør hos Oman Sail, og startede i sejlsporten så sent som i 2011. På den korte tid er hun hædret som “Coach of the Year” ved Oman Sail’s “Sailor of the Year Awards
Besætningen blev organisatorisk støttet af Oman Sail and sponseret af Mistal and United Engineering Services, med støtte fra Oman Air, GAC Pindar, Harken, Ocean Safety and Raymarine.