'Fusion' i dansk sejlsport - DS/FTLF/DT

Dansk Sejlunions bestyrelse har besluttet at optage Danske Tursejlere (DT) og Foreningen til Langturssejladsens Fremme (FTLF) som associerede medlemmer af Dansk Sejlunion. Det er de første medlemmer i denne kategori i Dansk Sejlunion.

Sejlunionen fortæller, at aftalens formål er at skabe et stærkt fælles talerør for sejlsport og tursejlads, ligesom den ny samarbejdsaftale skaber tættere bånd mellem danske tur- og fritidssejlere. Fordelen ved et sådant samarbejde vil være, at sejlsporten vil komme til at stå stærkere overfor politikkerne, når man i fremtiden - forhåbentlig - bliver i stand til at "tale med én stemme", f.eks. i sager om afgift på lystfartøjsforsikringer, havneforhold, og lige nu meget aktuelt stormskader på havne.

Læs også: Bliver tursejlerne igen ´sorteper´?

DS generalsekretær Mads Kolte fik i sidste uge ordet her på baadmagasinet.dk, som svar på en artikel om tursejladsens fremtid i DS, efter at DS fyrede sin tursejlerkonsulent, der fratræder med udgangen af april.

Fordel for sejlerne

Det er klart, at det er en fordel for sejlerne, når de tre organisationer vil tale med én stemme overfor myndighederne, men hvordan bliver aftalen herudover en fordel for den enkelte tursejler ?

På DS hjemmeside fortælles videre, at aftalen vil få betydning for den enkelte sejler, idet den fælles vidensdeling vil få et løft, og der vil blive arbejdet på at skabe fælles adgang til kursustilbud på tværs af organisationerne. Aftalen vil betyde, at der ikke anvendes unødige ressourcer på at hver organisation udvikler egne løsninger i konkurrence med de andre organisationer, men man kan udnytte de styrker og erfaringer hver især besidder.

Læs også: Tursejlads har topprioritet i Dansk Sejlunion

Dansk Sejlunion har i mange år udstedt "Internationalt Certifikat" til langturssejlere samt haft stor succes med "CEVNI Kanalbevis" til tursejlerne, men det ser ud til, at for eksempel denne service i fremtiden skal varetages af FTLF.

Det var formentlig den forestående aftale som DS generalsekretær henviste til, når han talte om at tursejlads ville få topprioritet hos sejlunionen. Fremtiden vil vise om aftalen så reelt betyder, at tursejlads virkelig vil få topprioritet i DS organisationen, eller om DS i stedet vil koncentrere sig om rekruttering af medlemmer, klubrådgivning, kapsejlads, elite m.v., og DT og FTLF i stigende grad kommer til at stå for den direkte service til tursejlerne.

Billigere kontingent hos DT og FTLF?

Vil tursejleren, der er medlem af en DS klub, også i fremtiden mærke, at hans DS-klub har gavn af DS medlemskabet? Eller kan tursejleren i fremtiden nøjes med et billigere medlemskab af DT eller FTLF, når service og tilbud ser ud til et samarbejde? – Et i mine øjne ganske interessant spørgsmål.

Der er mange gode intentioner i samarbejdet mellem DS, DT og FTLF, og man kan håbe på, at formændene for de tre organisationer nu for alvor vil arbejde mod et fælles mål, nemlig frem mod den endelige og totale "fusion" af alle sejlere i en fælles dansk sejlerorganisation, som rummer både kapsejlere og tursejlere.

Det ville være en af de måder, hvor man vil kunne styrke de lokale klubber som basis for udvikling af dansk sejlsport og lystsejlads.

FAKTA:

Dansk Sejlunion: 273 klubber, 58.000 klubmedlemmer

Danske Tursejlere: 190 klubber, 9.000 sejlerfamilier

FTLF: 2.800 medlemmer

(Tallene dækker over en del dobbelte medlemskaber)







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen