Se skitserne til det nye sejlsports-center i Aarhus

Et københavnsk firma står bag det arkitektoniske udtryk af Aarhus' kommende internationale flagskib.

Det blev afsløret torsdag eftermiddag, da arkitektfirmaet Entasis af en enstemmig dommerkomite blev udnævnt som vinder af arkitektkonkurrencen om det fremtidige udseende af Aarhus Internationale Sejlsportscenter.

uvejraften4 bluesky-1024x569

Det nye sejlsportscenter set fra vandet, på en uvejrsaften som arkitekten udtrykker sig.

Entasis var oppe imod fem andre teams i arkitektkonkurrencen, og ifølge Gøsta Knudsen, fhv. stadsarkitekt i Aarhus Kommune og en del af bedømmelseskomiteen til arkitektkonkurrencen, har vinderprojektet den helt rigtige profil i forhold til at leve op til de høje forventninger, der er til sejlsportscenteret.

"Bygningen kan få samme pondus som Aarhus Rådhus, der i dag betegnes som én af de 10 mest betydningsfulde bygninger i Danmark. Derudover bliver det et robust hus med billige driftsomkostninger," siger Gøsta Knudsen til Bådmagasinet.

Kan skabe gunstigt sejlsportsmiljø

Også Thomas Capitani, direktør for Sailing Aarhus, ser vinderprojektet som det helt rigtige valg.

"Det er fantastisk, og det kan give os nogle ideelle rammer til at udøve alle de aktiviteter, vi har i dag, men også til at sikre os de internationale aktiviteter, vi vil have til byen i fremtiden," siger Thomas Capitani tilk deres udsendte.

Han er overbevist om, at det internationale sejlsportscenter bliver det første skridt frem mod at skabe et sejlsportsmiljø, der bliver svært at overse blandt byens borgere.

"I Aarhus vil vi gerne udvikle sejlsporten. Vi drømmer om, at alle aarhusianske børn sejler, og med det internationale sejlsportscenter får vi et udstillingsvindue, som kan få borgerne yderligere involveret i sejlsporten," siger han.

Projektet skal videreudvikles

Arkitektkonkurrencen blev udskrevet i maj 2013 af Fonden Aarhus Internationale Sejlsportscenter. 31 arkitekthold ansøgte om at blive udtaget til finalefeltet, fem teams kvalificerede sig og nu er vinderprojektet altså udpeget. I spidsen af det projekt står Entasis, som samarbejder med Praksis Arkitekter, Henry Jensen og Schønherr. Holdet skal nu videreudvikle sit projektforslag i samarbejde med de involverede parter.

udkig-galleri bluesky-1024x570

Rig mulighed for at se på kapsejlads fra land, når det nye sejlsportscenter i Aarhus står færdigt i 2016.


"Vi skal kigge på nogle forskellige elementer, og så skal der laves en fysisk model. Ud fra den skal vi i gang med en proces, der handler om at finde fondsmidler," siger Thomas Capitani, og fortsætter "Vi har en drøm om at få gennemført den proces i løbet af 2014, så vi kan tage første spadestik i slutningen af 2014," slutter Capitani, som skyder på, at projektet i så fald vil stå færdigt medio 2016.

Det internationale sejlsportscenter kommer bl.a. til at bestå af en bådhal, hvor 49'er sejlere uden besvær kan trille ind med deres fuldt tilriggede jolle.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen