Aarhus Sejlklub søger ny medarbejder

Med knap 500 medlemmer er Aarhus sejlklub en af Østjyllands største sejlklubber, placeret centralt i Aarhus Midtby. Aarhus Sejlklub er en sportsorienteret sejlklub med mange afdelinger og et højt aktivitetsniveau. Klubben er en betydelig arrangør af nationale og internationale kapsejladser. Vi har et tæt samarbejde med Sailing Aarhus og Aarhus Kommune om udvikling af Aarhus som international Sejlsportsby. Vi er samtidigt vært for kraftcentersejlere og for en stor del af de danske OL-sejlere. Aarhus Sejlklub er i gang med en omfattende omstilling, som følge af stærk aktivitetsfremgang, Aarhus Kommunes overtagelse af havnen og udviklingen af de nye byarealer.

Vi søger ny medarbejder

Aarhus Sejlklub søger en ny medarbejder, der aktivt kan støtte bestyrelse og medlemmer med den udvikling og omstilling, som fortsat vil præge klubbens aktiviteter de kommende mange år.

Organisering og optimering er to af bestyrelsens centrale indsatsområder. Med mange afdelinger og udvalg drevet af frivillige, er der brug for løbende at skabe overblik og se nye muligheder. Vi har fokus på at udnytte klubbens ressourcer på en sådan måde, at vi effektivt støtter medlemmernes frivillige indsats og får mest mulig sejlsport og klubliv for pengene.

Nøgleopgaver

Som ny medarbejder bliver du en af de centrale aktører i den overordnede aktivitetsstyring i klubben. Du får en særlig opgave med at organisere og optimere klubbens aktiviteter og ressourceanvendelse. Det kan både være i form af støtte til de enkelte aktivitetsområder, men i høj grad også tværs af klubbens aktiviteter. Du skal kunne udvikle organisering og metoder i samarbejde med de aktive i udvalg og afdelinger.

Med din indsigt og erfaring støtter du bestyrelsens politikudvikling på områder, der er relevante for dine opgaver.

Du får en særlig opgave med at udvikle en effektiv organisering af klubbens nationale og internationale kapsejladser. Effektiv organisering, optimering af ressourceanvendelse, tilfredse frivillige og god feedback fra deltagerne er centrale succeskriterier for denne opgave.

Som ny medarbejder er du økonomiansvarlig. Du er er bindeled mellem bogholderi og bestyrelse, og du skal støtte bestyrelsen med at sikre det økonomiske overblik. Du er økonomisk sparringspartner for de forskellige afdelinger, med afsæt i de rammer bestyrelse og afdelinger fastlægger.

Du har opgaven med at udvikle klubbens kommunikationsplatform og sikre kommunikationen mellem klub og medlemmer. Det sker i samarbejde med webudvalg og klubbens øvrige udvalg og afdelinger.

I det daglige er du ansvarlig for rengøringspersonale, nøglesystemer, bygningsvedligehold og opkrævning af gæsteleje i den fælles fartøjsstation (i samarbejde med Sejlklubben Bugten). Der vil være en række andre praktiske opgaver som skal løses selvstændigt eller i samarbejde med grupper af frivillige.

Opgaverne prioriteres i tæt samarbejde med sejlklubbens bestyrelse.

Profil

Du har erfaring med at arbejde i en større medlemsdrevet organisation og har kendskab til sejlsport. Du er vant til at drive forandringsprocesser og har et nært forhold til begreberne optimering, organisering og metodeudvikling.

Du er velstruktureret, er i stand til at prioritere, og til at løse mange sideløbende opgaver på samme tid.

Du er optaget af at finde nye veje til at løfte kvaliteten af klubbens aktiviteter. Du skal kunne holde en kurs og samtidig indgå i en konstruktivt dialog med klubbens medlemmer.

Du har gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt, og er derigennem i stand til at bidrage til klarhed og gennemsigtighed i klubbens samlede liv.

Du er i stand til at arbejde selvstændigt og holde dig selv på sporet. Der er ingen kolleger, men der er oftest medlemmer i klubhuset.

Vi stiller ikke specifikke krav til uddannelse, men det er vigtigt at du kan bevare det rette perspektiv på de forskelligartede opgaver.

Vilkår

Stillingen er på 20 timer ugentligt. Du skal være fleksibel med arbejdstiden, idet en del møder afholdes uden for almindelig arbejdstid.

Du vil få arbejdsplads i Sejlklubbens lokaler. Løn efter aftale. Der tilbydes pensionsordning.

Du kan tiltræde 1. februar 2014.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er 9. december 2013. Du sender ansøgning pr. mail til Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den., vedhæftet ansøgning i word/pdf

Vi gennemfører ansættelsessamtaler december 16. og 17. december 2013.

Har du yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte kasserer Jesper Andersen tlf. 4140 3143 eller formand Per Risvang på tlf. 2099 7387 efter kl. 17.00.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen