Dehler 38 i fin stil på barsk test

Den nye familiecruiser Dehler 38 klarede sig særdeles flot, da Bådmagasinets Henrik Hansen testede den første danskejede båd på en barsk jomfrutur fra værftet i Greifswald i Tyskland til Dragør. Her blæste det fra en frisk til hård vind i Østersøen, og op til kuling ved Falsterbo.

Trods de barske forhold med grov sø, så var det alligevel en herlig tur, hvor båden var rigtig sjov, og rimelig nem at styre. Den sejlede hurtigt og accelererede fint på turens utallige hårde pust.

Intet gik i stykker

Båden virkede ganske solidt skruet sammen. Der var ingen mislyde i de til tider store bølger og der var intet grej, der gik i stykker på turen. Om læ var der ingen luger eller døre, der sprang op under sejladsen. Alt fungere også som det skulle på turen, og de gode sejlegenskaber betyder at den nye Dehler er en tryg og handy familiecruiser, selv i kuling.

Dehler38

Om læ er apteringen praktisk, så den også fungere under krængning og i sø. Her er f.eks. dybe skabe, så indholdet ikke falder ud, når båden krænger. Foto Henrik Hansen

Praktiske dybe skabe

Dehler 38 har fået en spændende og funktionel aptering med f.eks. buede låger på praktiske dybe skabe over sofaerne. Her er der endda monteret komfortable nakkepuder på lågerne. Hele testen af Dehler 38 kan læses i oktober-nummeret af Bådmagasinet, og hvis man ikke kan vente til slutningen af september med at læse om den spændende nyhed, så kan Dehler 38 ses lørdag d. 17 og søndag d. 18 august på den Flydende Bådudstilling i Dragør.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen