Er det sådan vi bremser medlems-flugten?

I disse dage under sensommercampen i Horsens, bliver der testet 29er og 29erXS på vandet.

29er forhandleren Michael Thaarup fra DinghyShop stiller en 29er til rådighed både med den normale 29er rig og med en nyudviklet minirig, der gør 29eren mere håndtérbar for små størrelser.

29eren kan blive Horsens sejlklubs løsning til at bibeholde sejlerne i klubben efter optimisten. Succeshistorien i Yachtklubben Furesøen ungdomsafdeling bliver beundret, og der er mange gode erfaringer at trække på.

Kristian Livbjerg, optimist sejler, siger: "Den er vildt sjov. Den er meget sværere at sejle end min optimist, og jeg skal øve teknikken og det at stå i trapez meget, men det har jeg til gengæld også virkelig lyst til. Den er hurtig og der er meget mere plads end i min optimist, hvor jeg nok snart er lidt for stor."

Johan Schubert, optimist sejler fortsætter: "Ej det er fedt at mærke farten. Den er super ustabil, men det gjorde det sjovt og udfordrende. Jeg kunne godt tænke mig at sejle noget med trapez og spiler. Det overraskede mig, hvor sjovt det var at trimme og mærke trykket i spileren."

29erXS

Den ny-udviklede 29erXS rig kan gøre det nemmere for lette besætninger at komme igang med den udfordrende 29er.

P8090166

29eren fås nu også med mindre rig, en 29er XS. Opitsejlere fra Horsens tester i disse dage de nye muligheder af. 

Der sejles stadig på et standard 29er skrog, hvor riggens størrelse er omtrent halvt så stor som den normale 29er rig, hvilket betyder at børn på ned til 8-9 år kan prøve kræfter med en velsejlende, hurtige og sjove skiff-jolle.

29erXS riggen er et udtryk for en stor drøm om at gøre det langt sjovere for ungerne at komme på vandet sammen med sine kammerater, og skabe en social ramme for at udvikle sejlere i verdensklasse. Der er samtidigt udviklingsperspektiver, da kun riggen skal udskiftes, når sejlerne ønsker mere sejl og større udfordringer. Det er derigennem målet at skabe sejlere for livet.

29er på tour

Anette Viborg og Martin Hjortlund er arrangører af eventet, og vil i det kommende efterår gøre det muligt for andre unge sejlere i Jylland og på Fyn, at prøve 29eren i deres egen lokale klub.

Makkerparret har en mission om at bremse medlemsflugten fra sejlklubberne i Danmark. Dette gøres ved at rejse ud lokalt og vise attraktive ungdomsklasser, hvor der er et stort felt, både nationalt og internationalt. På længere sigte er det målet også at give sejlerne prøveture i katamaraner.

Er du interesseret i, at vi skal besøge din klub og fortælle mere så ring til:

Anette Viborg på 28700472, og du kan læse mere om 29er og 29erXS på Dinghyshop.dk







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen