En markant spillemand er gået bort

Karl Stephensen var i årtier et omdrejningspunkt i hele sejlsporten, ikke bare i KDY, hvor han var blandt andet var formand i perioden 1987-1991. Både som del af bestyrelsen, dels som juridisk rådgiver er rigtig mange maritime tvister blevet løst af Karl Stephensen - oftest i fordragelighed. Advokaten udstrålede altid stor ro og et personligt overskud, der kombineret med et positivt professionelt gemyt, der oftest fik selv de værste stridshaner til at finde en brugbar løsning i fælles konsensus. Hvis de stridende ikke viste det på forhånd, opdagede de øjeblikkeligt, at Karl Stephensen var en erfaren procedør og gennem årene har gennemført et stort antal retssager ved Sø og Handelsretten i København og Højesteret, ofte omkring bestyrelses- og revisionsansvar i insolvenssituationer.

Karl Stephensen blev uddannet jurist i 1969, fik møderet for Højesteret i 1978 og var i mange år senior partner hos et af Danmarks største advokatfirma Bech Bruun. Når arbejdet ikke gjaldt sejlsporten, beskæftigede Karl Stephensen sig med insolvensretlige forhold og rekonstruktioner. Gennem årene har han har deltaget i gennemførelsen af flere markante rekonstruktioner af nødlidende selskaber samt behandlet en lang række store konkursboer. Selskabstømmeren Bjørn Stiedl, ejendomshandlerne Helmer Petersen og Henrik Johansen, Bøje Nielsen og forsikringsselskabet Hafnia, bare for at nævne nogle af de sager som også har optaget medierne i årevis

I forlængelse af sin sejlsportskarriere var Karl Stephensen bestyrelsesformand i adskillige i rederier for mindre skibe.

Passioneret sejlsportsmand

Sejlsporten blev dyrket i tæt samarbejde med tvillingbroren Jens Stephensen, i mange år i deres fælles Molich 12 meter. Sammen sejlede de skandinaviske farvande, under navnet "De 3 musikalske spillemænd". De to tunge Klampenborgdrenge var ganske velhavende - men også yderst diskrete om deres private anliggender. Normalt er Google en god kilde, når personlige artikler skal produceres. Men når det gælder Karl Stephensen, så må verdens største søgemaskine også give op.

Ingen i havnen i Skovshoved eller i Klampenborg, hvor Karl Stephensen boede i menneskealder sammen med sin familie og hustruen Lene Stephensen var ingen i tvivl om hans lune sind. Ofte i sommersæsonen blev Karl Stephensen set kørende på sin aldrende Nimbus. På alle områder var Karl Stephensen absolut ikke prototypen på den velklædte advokat.

Humoren kom også frem i ejerskabet af Dansk Vejrhane og Mejsekassefabrik A/S, der er et af de mest misvisende navne i det danske CVR register for 350.000 selskaber. Dansk Vejrhane og Mejsekassefabrik A/S har nemlig aldrig – eller kommer nok heller aldrig til - designet, udviklet, produceret, markedsført eller nogensinde solgt en eneste vejrhane endsige en mejsekasse.

De to tvillingebrødrene Stephensen, der sammen med møbelsnedker Bente Stephensen, gift med Jens Stephensen, har lagt deres en del af familieformue ind i selskabet, hvis hovedaktivitet har været at foretage investeringer i værdipapirer.

Sidst blev Molich 12 meter solgt, og nu er den ene redder Karl Stephensen – trådt fra borde – 71 år.

Æret være hans minde

Født den 12. oktober 1941 – død 23. juli 2013

Bisættes fra Skovshoved Kirke, onsdag den 31. juli 2013







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen