Legendarisk bådebygger er gået bort

Danmarks verdensberømte bådebygger Aage Walsted er sovet ind. Han blev 91 år.

Aage Walsted var kun 27 år, da han i 1949 grundlagde A. Walsteds Baadeværft på "Kulpladsen" på Thurø med to ansatte. To Juniorbåde til sejlere i Svendborg var værftets første nybygninger, der blev rost til skyerne for det fine bådebyggerarbejde.

Aage Walsted kom således godt fra start og satsede på at bygge entype og klassebåde. Der blev bygget Juniorbåde, Drager og flere Int. 5,5 metere, samt andre mindre både og joller.

I 1954 har Aage Walsted allerede skabt sig et godt dansk og internationalt ry for smukt og solidt håndværk, men så nedbrændte byggehallen på grund af gnister fra skorstenen i forbindelse med kogning og dampbøjning af træ. Aage Walsted fik hurtigt opført en ny stor muret hal. De lokale mente, at han hurtigt ville gå fallit med den store hal.

Aage Walsted gode ry betød dog, at ordrerne fortsat kom i en lind strøm, ikke mindst på grund af et samarbejde med Ernst baron Wedell-Wedellsborg, der var en kendt dansk yachtkonstruktør, og yachtkonstruktøren Knud Aage Nielsen, der boede i Bosten. De tegnede både, der blev bygget hos Walsted, hvor bådene og værftets ry blev stadig større. Både herhjemme og især i USA, hvortil værftet eksportere mange store yachts.

Der blev i slutningen af halvtredserne og tresserne bygget mange kendte yachts hos Walsted, der også indgik samarbejde med Sparkman & Stephens i New York, der var datidens absolut førende yachtkonstruktører. Igen var det Walsteds fornemme håndværk, der fik samarbejdet i stand. Mange af Walsteds nybygninger blev dengang kaldt mesterværker.

Værftet blev i 1969 udvidet med nabogrunden mod vest. Samme år overtog datteren Sonja de administrative opgaver og er i dag administrerende direktør for det stadig familiejede værft. I 1986 blev hun og broderen Thorvald partnere

I værftet.

Få år senere lukkede Aage Walsted glasfiberen ind med de seriebyggede Thurø 33, der blev støbt hos LM Glasfiber og apteret på værftet. Der blev bygget 32 Thurø 33, der er kendt for sin meget høje kvalitet.

Det tyndede ud i nybygninger af træ op gennem halvfjerdserne, men der blev bygget enkelte nye store yachts. Tiden ændrede dog værftets rolle som bygger af nye både til en verdenskendt restaurering af fine ældre træbåde, som f.eks. 12-metere i træ, apteringsarbejde og reparation af både i træ og glasfiber. Det fornemme håndværk holdes stadig i hævd.

Aage Walsted lod sig pensionere med udgangen af 2006, men havde stadig sin gang på værftet. Han bisættes onsdag d. 3 juli fra Thurø Kirke. Ære være hans minde.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen