Tillykke Lillebror

 KDY's næstformand Lars Ive havde i anledningen af Dansk Sejlunions 100 års jubilæum forgæves søgt i Emma Gad, hvad pokker man siger til en på 100. Desværre var der ingen hjælp at hente der, så Lars kom selv med gode råd ...

100 år er jo ingen alder i vores familie. Vi har som brødre haft vores mange kampe, ikke sjældent har vi set dig direkte uvorden og uden for pædagogisk rækkevidde. Du skulle godt op i teenageårene, før du kunne overtage de internationale forpligtelser, i det - der i dag hedder ISAF, tilbage i 1965 fra KDY. Dengang var du en beskeden organisation, med en generalsekretær og en sekretær, i omgivelser du med rette kunne kalde ydmyge. Sejlsport var i et andet gear end i dag – der var over 1000 både Sjælland Rundt.

Dine "lillebror" komplekser har du arbejdet aktivt med, senest med strategiplanen, ATK, dit "Vand i håret" Alt sammen koncepter, der gerne hurtigt skulle få flere aktive ned på havnen og ud på vandet. Koncepter der gerne skulle revitaliserer sejlsporten, skaffe nyt blod til os gamle gråhårede sejlere, inden det snart er for sent.

Der er to ting jeg som storebror må påpege på din runde dag: Uden klubberne, er du ingenting. Et faktum du nu og da har glemt i dine første 100 år. Økonomien skal hænge sammen, hvilket du senest fik en broderlig ørefigen for på årets generalforsamling.

Som brødre tager vi vores slagsmål, men der er også mange opgaver vi har løst og løser sammen. Olympisk Center Øst er et fornemt eksempel på mulighederne når 3 storebror sejlklubber, 2 kommuner og lillebror går sammen om en fælles elitesatsning. De sportslige resultater har allerede vist sig, samarbejdet fungerer på tværs af holdninger og traditioner.

Fremadrettet skal lillebror lære den svære kunst, mindre papirnusseri til Brøndby, og flere økonomiske ressourcer ud på vandet. Så bliver Danmark snart igen en maritim stormagt, når det gælder international sejlsport – for talenterne er der jo.

Der er sket meget de seneste år i dit liv, jeg vil kalde det oprydningens år. Så det er spændende at se fremad. 100 år er nok lidt populistisk, men jeg tør godt våge det ene øje og kigge 10 år frem. Hvor er din rolle i dansk sejlsport fremadrettet?

Tilbyder du værdier, der kan styrke de store sejlklubber? Omkring den nye ungdoms båd og sportsbåds ligaen, i ISAF, måske? Men i KDY, Århus og andre havne med store sejlklubber, bliver du aldrig andet end lillebror. Vi lytter gerne på dine tanker, vi inddrager dig når det er relevant – men vi kan godt selv.

Der hvor du skal kaste "lillebror imaget" af dig, er i arbejdet med at styrke de mange mindre og små sejlklubber ude i hele Danmark. Alle dem, der er båret af 100 % frivillighed og lokal begejstring. Der skal Dansk Sejlunion vise sin berettigelse, vise at I kan få sejlsporten til at vokse. Blive den nationalsport, vor geografi berettiger til. Hvad enten vi snakker kapsejlads, tur eller bare hygge på havnen.

Enhver form for begejstring, har det med at gå over. Der skal I forstå at inspirerer og motivere, tilbyde de rigtige værktøjer, så nye lokale sejlere tager over, finder ny energi, så sejlsporten forsat er et lokalt omdrejningspunkt, med masser af liv i.

I skal starte indefra, og her giver storebror en hånd med. Vores gave til jer er en gave til alle ansatte i Dansk Sejlunion, et VIP arrangement i klubbens Farr 40 flåde. I skal lære at sejle Match Race i store både. Den ædle kunst, at samarbejde under pres, i et vådt konkurrence orienteret miljø. Kort sagt: Høj puls og vand i håret - også i Brøndby.

Med det udgangspunkt synes jeg vi sammen skal give Dansk Sejlunion et trefoldigt leve, efterfulgt af suset fra Øresund - og alle andre danske farvande. Tak







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen