49'er sejlere tester nyt radiosystem

Nogle af elitesejlerne i 49'er klassen tester i disse dage et nyt fransk radiosystem, der skulle lette kommunikationen mellem trænere og sejlere på vandet. Det nye system skulle kunne spare på ikke mindst trænerens stemme, så de ikke altid går rundt og er hæse.

radio1

Det nye system blev blandt andet testet i onsdags under regn og blæst på Øresund

Systemet består af et headsæt, der har en lille radiosender og -modtoger. Systemets mikrofon lukker først op, når der tales - ikke ved blæst og åndedræt.

radio2

Kommunikationssystemet bruges i andre sportsgrene - eksempelvis benytter flere fodbolddommere systemet ved de største europæiske turninger. Om systemet er funktionelt ved træningen i 49'er klassen må vise sig, men både sejlere og trænere er optimistiske.