Danish Big Boat stiftet

FREDERICIA: Klokken 11 lørdag formiddag bad Lars Bo Ive om ro i forsamling, og det blev startskuddet til etableringen af Danish Big Boat – en forening, der har som formål at fremme kapsejlads i store sejlbåde.

Uden konkurrence blev samme Ive valgt til ordstyrer, og i løbet af den næste halvanden time fik han effektivt guidet forsamlingen igennem den formelle etablering af foreningen, udpeget en bestyrelse og specificeret udtagelseskrav til årets højdepunkt i danske storbådssejlads – Royal Ocean Cup.

Styregruppe valgt til bestyrelse

Den gruppe, som har arbejdet med etableringen af foreningen, havde også indstillet sig selv til at fortsætte arbejdet som dens bestyrelse, og uden kampvalg blev Lars Bo Ive, Henrik Jørgensen, Erik Berth, Michael Qvist og Mick Anderson valgt til bestyrelsen, som konstituerer sig selv i den nærmeste fremtid.

Hvor stor skal man være?

Generalforsamling skulle i vedtagelsen af foreningens statutter tage stilling til, hvor 'big' man skal være for at være med i Danish Big Boat.

Oplægget lød på minimum 10 meter overaltlængde og 3,10 meter i bredden. Forsamling vedtog en overaltlængde på 9,95 og bibeholdt breddemålet på 3,10 meter for blandt andre at inkludere den nye Xp-33.

Kommende stævner

Bestyrelsen fik mandat til at arbejde for, at der ikke kommer deltagerbegrænsninger på de stævner, som indgår i Danish Big Boat Series: Aarhus Big Boat Race, Baltic Sea Challenge og Race RigTig.

Serievinderen beregnes ud fra en model, som Henrik Jørgensen har udregnet. Den kan ses på Danish Big Boats hjemmeside og Facebook-side.

Royal Ocean Cup

Under drøftelsen af stævnerne blev det besluttet, at Aarhus Big Boat Race og Baltic Sea Challenge er de to stævner, som kommer til at gælde som udtagelse til sommerens Royal Ocean Cup på Bornholm.

Stævnerne sejles efter DH, men udtagelsen sker efter en matematisk beregning efter ORC-reglen. For at gøre sig forhåbning om at blive udtaget, skal bådene være i besiddelse af et ORC-målerbrev.

Slagtilbud om måling

I forbindelse med ORC-målereglens øgede udbredelse kan danske storbådssejlere nu komme med på den internationale måleregel ORC til spotpris. Fra den 16. til 20. april kan man få målt sin båd ind til ORC to steder i landet: Hos X-Yachts i Haderslev og i Skovshoved Havn.

Målingen koster sølle kr. 1.500,- og det årlige abonnement bliver kr. 1.500,- Næste år kommer måling til at koste omkring kr. 3.000,-, så der er penge at spare. Og så bliver der mulighed for at træne med andre både i den weekend.

Så er vi i gang!

Generalforsamlingen sluttede med en orientering om, at der i 2014 bliver VM i ORCi i Kiel med over 100 deltagende både.

Der er dermed lagt op til nogle spændende sæsoner med masser af kapsejlads i Big Boats.

Alle der er interesseret i Danish Big Boat kan melde sig ind  her - ganske gratis







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen