Afgiftssagen - forhøjelsen på kaskoforsikringen vedtaget af Folketinget

Den årlige afgift til staten på kaskoforsikringen på et givent lystfartøj stiger med 34 procent per 1. januar 2013. Folketinget 3. behandlede forslaget her til eftermiddag, og det endte desværre med at blive vedtaget.

Vedtaget trods forkerte tal

Ole Birk Olsen fra Liberal Alliance kæmpede fra Folketingets talerstol, hvor han gjorde opmærksom på, hvor problematisk det er, at lovforslaget bliver vedtaget på et forkert grundlag. Her tænker han især på de tal, Skatteminister Holger K. Nielsen har oplyst til Folketinget og i åbent samråd. I følge Skatteministeren skulle 60 procent af de årlige nødudrykninger være til lystsejlere, mens et mere korrekt tal viser, at der er tale om 15-17 procent. Ole Birk Olesen gjorde ligeledes Folketinget opmærksom på, at lystsejlerne nu skal finansiere nødradioen i Grønland.

Læs også: Hr. Skatteminister: Hvorfor taler du ikke sandt?

Thomas Danielsen fra Venstre talte ligeledes imod forslaget og brugte ordene: "Det er en voldsom hævelse på hele 34 procent!. Ligesom det er fremkommet, at lystsejlerne ikke bruger Lyngby Radio så markant, som det er oplyst fra Skatteministeren".

Appellerede til at forslaget gik tilbage til udvalg

Liberal Alliance og Venstre prøvede at få lovforslaget til at gå tilbage til udvalget. Ole Birk Olesen udtalte blandt andet: "Dette forslag har haft en mærkværdig gang gennem Folketinget, og det vil være mest rigtig at lade det gå tilbage til udvalget". Dette blev desværre forkastet med stemmerne 59 imod og 52 for.

afstemning

Stemmefordelingen ved forslag om udsættelse af 3. behandling af lovforslaget

Dernæst gik lovforslaget L81 til endelig afstemning, hvor 57 stemte for og 52 imod. Det betyder, at den årlige afgift til staten på kaskoforsikringen stiger til 1,34 procent af bådens værdi fra og med 1. januar 2013.







★ Artikel

★ 400 sømil i en solcelledrevet serieproduceret båd

★ Test af sejlbåde

★ Spændende balance mellem sejlglæde, fart og komfort

★ Interview & Portræt

★ H.C. Hansen: Vigtig stemme i dansk sejlsport

★ Artikel

★ To danske favoritter blandt årets bedste både i Europa

★ Artikel

★ Københavns Kommune gør det mere bøvlet for sejlerne

★ Test af motorbåd

★ Northman 1300 trawler: Flydende komfort til cruising i lavt...

★ Interview & Portræt

★ Jonas Warrer om OL-format: ’God måde at gøre det på - hvis vi...

★ Test af sejlbåde

★ Bavaria 31: Vellykket og funktionel cruiser

★ Test af motorbåd

★ Elegante ulve i fåreklæder





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen