Når vinden blæser - for meget

Som noget helt eksklusivt bringer vi her på baadmagasinet.dk, som det første medie i verden, nogle usædvanlige naturbilleder.

Og hvorfor skal de danske sejlere dog belemres med naturbilleder?

Jo, billederne er taget af den danske sejlsportsfotograf Mick Anderson fra SAILINGPIX, som er fast fotograf for det amerikanske OL-landshold under det netop overståede World Cup-stævne i Weymouth, England, hvor der skal sejles OL om 45 dage.

"Da al sejlads en af dagene blev lukket ned på grund af 54-60 knobs vind, pakkede jeg mit sejlertøj sammen og kørte en tur ud til det i sejlerkredse berømte fyrtårn, Portland Bill, som danske Admiral's Cup-sejlere i 80erne havde mere end stor respekt for", forklarer Mick Anderson.

20120608-SailforGold-Mick06506 HDR

Portland Bill fyrtårnet

Bølger står stille

Stedet er berygtet for et livsfarligt område cirka en sømil ude fra fyrtårnet, hvor flere havstrømme mødes med op til seks knob. Det resulterer i op til 10 meter nærmest lodrette, stillestående bølger, som selv i let luft kan ses fra land.

"Om morgenen talte jeg med Jesper Bank, som forklarede mig, at man under kapsejlads enten sniger sig indenom helt tæt ved kysten, hvor strømmen kun løber med fire-fem knob, ellers må man sejle mange sømil udenom. Snakken med Jesper gav mig inspiration til at lave nogle helt anderledes billeder af et sted, som i sejlsporten har betydet så meget", siger Mick, der også kørte rundt i området omkring Portland og Weymouth og fotograferede det barske landskab.

20120608-SailforGold-Mick06349 HDR

Et barskt men smukt landskab

Som det eneste medie i Danmark bringer vi Micks billeder i Bådmagasinets online galleri. Se med i morgen lørdag, når Mick viser sine bedste 15 billeder fra en uge med OL-sejlads.

Se flere af Mick Andersons billeder på www.sailingpix.dk







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen