Kystsejlads af højeste kvalitet - Lofoten del 2

Første del omtalte strækning fra danske farvande til havstrækningen Stadt og byen Ålesund, som vi her fortsætter med.

Turens højdepunkter

Ålesund
På trods af alt, kom vi dog heldigvis til sidst i havn i Ålesund, men vi savnede de gode gamle detaljerede søkort og forbandede vores dårlige planlægning langt væk.
I lighed med vor ankomst til Florø var vi også plaget at tåge, da vi sejlede mod Ålesund, og her gik vi også fejl af havnen på nøjagtig samme latterlige måde, som vi gjorde i Florø. Vores kortplotter viste intet vedrørende indsejlingen og stednavnet. Selv helt nede på 1,5 sømils-niveau måtte vi hive vores nedslidte evne frem for at tyde kortplotteren. Vores oversigtskort var alt for unøjagtigt, og det samme gjaldt for bilkortet! Men radaren fangede Hurtigruten, som selvfølgelig sejler rigtigt, så her var det bare at hænge på, så godt man kunne i tågen!
Når man er vel inde i Ålesund (på nordsiden vel at mærke) entrer man det charmerende Brosundet, som må betegnes som et norsk Venedig. Omgivet at høje huse i jugendstil ligger man trygt og supercentralt inderst i byens centrum.

Hurtigruten Ålesund-Geiranger
På vejen nordover bliver Hurtigruten en god ven, som man hilser på to gange dagligt - når du møder det nordgående og det sydgående skib. Passagerer kan hoppe på eller af i alle havne og være med på kortere eller længere strækninger, og nogle steder foretager Hurtigruten en afstikker fra den direkte rute. Et eksempel på det, som vi varmt kan anbefale, er skibets daglige tur fra Ålesund og ind i Geirangerfjorden. I stedet for at bruge to hele dage på selv at sejle med egen båd, valgte vi at hoppe på Hurtigruten i Ålesund om morgenen, og vi var tilbage kl. 17.00.
På behagelig vis sejlede vi med Hurtigruten ind i Norges absolut smukkeste fjord og fik dermed orkesterplads til den mest fantastiske naturoplevelse. Helt uden at skulle bekymre os om navigation. Jeg har besøgt Geiranger flere gange med bil, men intet kan måle sig med at komme ad søvejen. Sejle ind gennem en fjord, som bare bliver smallere og smallere, mens fjeldene og fjeldsiderne bliver mere og mere stejle og højere og højere. De nærmeste er vel 600-1000 meter høje, og de går lodret direkte ned i det irgrønne vand, med bittesmå huse og gårde som klamrer sig til fjeldsiden. Et utrolig smukt skue.

Sklinna
På position N65.11.00 E10.55.00, ca. tre timers sejlads ude i havet nordvest for Rørvik, ligger Sklinna Fyr på en lille øgruppe. Jeg ankom til Sklinna på vej sydover efter en sejlads på 186 sømil fra Ballstad i Lofoten. Hamrende træt. Men bugten syd for fyret gav ly for Norskehavets hylende kuling og her sov jeg godt for svaj!

Polarcirkelen
Nord 66 grader 33 minutter.Vi passerer selveste Polarcirkelen kl. ca. to om natten i midnatssol. Det er et af sejladsens virkelige højdepunkter. Vi føler suset af arktiske farvande. Midnatssolens guldglimmer og naturens ro skaber en utrolig smuk ramme i dette fantastiske ørige.

Rødoy
Langt ind mod den såkaldte Rødøyløve ligger en flot naturhavn på den sydvestlige del af øen. Selve Rødøy-løven er det mest spektakulære sømærke, jeg har set: En fjeldformation som, hvis man ser den sydfra - ligner - ja netop, en liggende løve. Havnen kan være svær at finde (den var ikke afmærket på min kortplotter), men gå mod position N66.39.93 E13.03.42. En afskærmet oase med gode moler, et superhyggeligt lille pensionat (Klokkergården) og café inde på land, lige under ”Løven”. Molerne er nybyggede på rester af et gammelt opdrætsanlæg. Havneafgiften er på kun 50 kr.

Svartisen/Sortisen
Hvis Geirangerfjorden er nationalromantisk smuk, så må Sortisen - Svartisen på norsk - kaldes majestætisk smuk, som den ligger med sin isblå farve helt inderst i Holandsfjorden, omtrent midt mellem Sandnessjøen og Bodø. Fra havet ind til bræen tager det 3-4 timer på egen skude. Helt inderst i fjorden kommer en 500 meter bred tunge fra isbræen direkte ned i søen. Isbræen er hele 370 kvm stor og ligger der i al sin urgamle vælde. Du kan vandre derop på under ½ time fra båden. Isbræen knuser alt på sin vej, og du føler dig meget lille, når du trasker rundt i ismasserne. Anbefales!

Vestfjorden
Når man kommer sejlende fra Bodø, ser man Lofotvæggens takker på lang afstand - næsten magnetisk tiltrækkende.
Vores møde med Vestfjorden var så behageligt, som det overhovedet kan blive. Herligt varmt sommervejr og guldagtig midnatssol, men nærmest ingen sejlvind. Der var ikke meget her, som mindede om Vestfjordens forfærdelige vinterstorme, udslidte fiskere, istunge uldvanter og livgivende Lofotfiskeri. Og så oplevede vi tre store grindehvaler, som legede i havet ved siden af vort stolte skib - det gav virkelig sejladsen en ekstra dimension.

Svolvær
Der findes masser af langt flottere steder i Lofoten end Svolvær (f.eks. Reine, Nusfjord og Henningsvær), men jeg nævner stedet, fordi det er et godt sted, hvis der skal skiftes mandskab, her er mange spisesteder, og du kan gå på fjeldvandring op til Svolværgeita med en panoramaudsigt over Lofoten.
Men husk løse fortøjninger - forskellen på høj/lavvande er 2,5 meter!

Troldfjorden
Her udkæmpedes det såkaldte ”Trollfjordslaget” i 1890 - en kamp om modernisering af fiskeflåden. De lokale fiskerne følte det uretfærdigt, at ganske få havde mulighed for at bruge dampbåd i fiskeriet, mens de allerfleste bare havde robåde. Fiskerne frygtede også at larmen fra motoren ville skræmme fiskene væk, og at de derfor ville forlade gydepladserne - noget som selvfølgelig kunne få alvorlige konsekvenser. Lofot-fiskerne tog kampen op og formåede at lukke ”de nymodens både” inde i Troldfjorden. Her ødelagde de bådene og sloges med fiskerne udefra - og vandt kampen. De sagde altså nej til udvikling, for de ville have, at alt skulle forblive, som det hele tiden havde været. Dette blev senere nedfældet i den såkaldte ”Lofotlov”.
For os blev Troldfjorden et naturligt og flot vendepunkt - bogstaveligt talt.
Efter besøget her, satte vi nemlig kursen sydover igen. Men inden da oplevede vi Troldfjordens fantastiske natur, med en indsejling så smal, at man ikke tror, at der er plads til Hurtigruten, men det er der faktisk. Da vi sejlede ind gennem den en km lange fjord, kom ”MS Narvik” fra Hurtigruten lige efter os med hundredvis af måbende turister ved rælingen. Inderst inde åbner fjorden sig og danner den smukkeste lagune, man kan tænke sig, med snøklede fjeldsider som rager 6-700 meter lige op i himmelen. Hurtigruten vender i lagunen og stikker stævnen helt ind i det nærmeste vandfald, som vælter ned ad fjeldsiden. Turisterne om bord JUBLER.
Selv står vi også på fordækket og måber og jubler! Vi har nået vores mål.