Tykke damer sejler også kapsejlads


Mira blev dagens vinder i klassen mellem 20-50 tons.

            Damers vægt er normalt ikke noget man taler højt om, men på Fyn Rundt for gamle bevaringsværdige træskibe, er de lette kvinder de 10 småskibe under 20 brutto register tons og de virkelige  tunge fruentimmere er skonnerter som Madonna, Lilla Dan og Britta Leth, der alle ligger godt over de 80 tons. <br />


Men sejle kapsejlads både vil og kan de, om end Dansk Sejlunion formentlig ville korse sig hvis de så de anvendte regler. Overdommer Torben Ethelfeld sagde det selv lige ud, ved skippermødet i Kerteminde, - Retfærdighed eksisterer ikke i denne sejlads.

Selv om der kæmpes om placeringerne, er der tale om gentleman sejlads. VHF bruges konstant, både til at kommentere, men også for at undgå de farlige styrbord/bagbord situationer. Du ”panik” vender ikke nogen af skibene på under 5 minutter.

Selv om skibene er opdelt i 3 vægtklasser, er det stadig meget forskellige størrelser som sejler mod hinanden. Derfor er der også indlagt en række daglige ”Fair Play” konkurrencer hvor de mange besætninger dyster mod hinanden i de forskellige havne. Årets gennemgående tema er ungdom – både af alder og sind.

Der er over 400 besætningsmedlemmer ombord, som sejler med rundt hele ugen. Unge og gamle matroser, der fælles glædes ved vandet og livet på de gamle træskibe.

Dertil skal lægges tusinder af havnegæster som kommer ned på de forskellige havne. Alene afgangen fra Kerteminde trak fulde huse. Tilskuerne kunne opleve hvordan flåden forlod havnen samtidig. Gårsdagens sejlads endte i Kolby Kås, hvor det var lidt af en udfordring at få plads til de mange skibe så der stadigvæk var plads til at færgen kan komme ind og ud.

Manøvrepladsen er var så trang i havnen, at skibene måtte lægge sig i kø udenfor havnen, og komme til kajs en efter en.

Selve sejladsen blev skudt i gang kl. 13.15 på ”Boltsaksen”, en grund som ligger nord for Fyns Hoved. I strålende solskin og næsten ingen vind gik bådene i mål lige uden for Kolby Kås.

I dag fortsætter sejladsen fra Kolby Kås til Middelfart.

Vinderne af første etape:
Store klasse over 50 tons: Skonnerten Aron
Mellemklassen mellem 20 tons og 50 tons: Skonnerten Mira
Lille klasse under 20 tons: Galiasen Vega



            <br />



www.maritimt-center.dk








★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen