Danske juniorsejlere lægger flot ud


Størst forventning stilles til de danske Zoom-8-sejlere.

            <br />

Junior Nordisk Mesterskab for Optimist, Zoom 8, E-joller, Laser Radial og 29er i Åbo havde i dag åbning og opvarmningssejladser, og de danske sejlere lægger allerede flot ud.

I Optimistjoller for piger var der fem danske piger på de fem første pladser, Tine Lyhne Bonde, Kolding, Frederikke Graversen, Fredericia, Nicoline Nissen, Horsens, Marina Behrend, Egå, og Michelle Falk Poulsen KDY.

Hos drengene var der svenskere på de første pladser, først på 5. og 6. pladsen kom Niclas Olrik fra Thurø og Christopher Rohde Skotte fra Dragør.

I Zoom 8 klassen var der tre piger fra Egå, Henriette Frislev, Annette Lundø og Sarah Holm Jacobsen på de tre første pladser i pige klassen, mens der var fem danske drenge i Zoom 8-top-ti gruppen, med Christian Semann Andersen fra Kerteminde på 3. pladsen.

I Europa-joller var danske Michael Hansen fra Furesøen i front med Philip Nielsen og Peder Schimmel på 4. og 5. pladsen og hos pigerne blev Sarah Poulsen, Sanne Bjerregaard og Louise Christensen henholdsvis 2, 4 og 5.

I e-jolle deltager 20 drenge og 13 piger fra Danmark. I Optimistjolle deltager 20 drenge og 20 piger. I Zoom 8, der er den helt store nye ungdomsklasse i Skandinavien og det nordlige Europa, deltager 6 danske piger og 13 danske drenge.

Næsten 100 unge danske sejlere og deres trænere er taget til Finland for at sejle Junior Nordisk Mesterskab i forsøget på at gentage succesen fra sidste år, hvor Danmark vandt halvdelen af alle medaljer. Helt så mange bliver det helt sikkert ikke i år, da der ikke er danske deltagere i 29er (de sejler VM i England) og i Laser Radial.

Største forventninger er der til Zoom 8 drengene, hvor bl.a. den danske forsvarende verdensmester Frederik Thaarup deltager, men også de danske E-jolle og Optimist sejlere har gode chancer. Svenskerne regnes med at blive de værste modstandere for de danske sejlere.

Dansk Sejlunion sender, som i de foregående år, et stærkt trænerteam med Kaløvig træner Finn Beton i spidsen, der sammen med Nicholas Brandt Hansen tager sig af E-jollerne. Hos optimisterne er det Lea Høy og Jonas Kældsøe, mens det er Peter Appel og tidligere topsejler Einar Persson, der træner Zoom 8 sejlerne.








★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen