Dansk pige fører Ungdoms-VM i Laser


Maiken Schütt, som fører Ungdoms-VM i Laser Radial

            Efter overraskende flotte præstationer i gårsdagens practice race, gik det i dag for alvor løs ved Ungdoms-VM i Weymouth, England. Bedst fra start af de danske sejlere kom den danske repræsentant i pigernes emandsjolle, Maiken Schütt fra Horsens. Efter dagens tre sejladser, der indbragte hende en 5., 3. og en 2. plads, fører hun nu i den samlede stilling. <br />


Første sejlads var præget af en ustabil vind og drilske bølger. Men i de efterfølgende sejladser tog vinden til i styrke samtidig med at retningen stabiliserede sig. Det skulle vise sig at være optimalt for den danske sejlerpige. "Mellemvind og bølger viste sig at være en god kombination for mig. Jeg blev henholdsvis nr. 3 og 2 i de to sidste sejladser. Jeg var ellers tæt paa at snuppe sejren i den sidste sejlads. Det vil jo have været prikken over i'et på en gulddag," skriver Maiken i sin online dagbog på www.sejlsport.dk.
Det er også på www.sejlsport.dk at man kan læse de øvrige danske deltageres oplevelser fra den første dag ved verdens mest prestigefyldte stævne for unge sejlere.


Den unge danske Laser-sejler Mads Bendix, der deltager i Weymouth.

            <br />

Danske deltagere ved Ungdoms-VM:
Laser Radial: Maiken Schütt, Horsens (Horsens Sejlklub)
Laser: Mads Bendix, Fredericia (Fredericia Sejlklub)
420 piger: Frederikke Linde, Holte (KDY) og Marie Louise Svendsen, Holte (KDY)
420 drenge: Niels Joachim Gormsen, Gentofte (Yachtklubben Furesøen) og Peter Lang, Middelfart (Oure Sejlklub)
Hobie 16: Jena Mai Hansen, Holbæk og Jonathan Bay, Rungsted (begge KDY)
RS-X piger: Sine Lysdahl, Juelsminde (Juelsminde Windsurfingklub)
RS-X drenge: Don Fischer, Holbæk (Holbæk Sejlklub)

Trænere: Per Baagø, Oure og Allan Nørgaard, Kolding

Fakta

  • Det er netop fra havnen i Weymouth at de olympiske sejlsportskonkurrencer i 2012 skal afholdes.
  • Ungdoms-VM er den Internationale Sejlunions største satsning næstefter OL.
  • Ligesom ved OL må hver nation kun stille med en deltagende båd i hver klasse.
  • Det er første gang nogensinde at Danmark stiller med fuldt hold til Ungdoms-VM.

    Nyttige links
  • Stævnets officielle hjemmeside er: http://www.youthworlds.org.uk/









★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen