Spænding til det sidste i Drage-DM


Starten på sidste sejlads i Dragernes DM - foto Per Heegaard.

            På den første halvdel af sidste sejlads om Dragernes DM, Helnan Open Dragon DIF DM 2006, så det ud til, at Frank Berg og mandskab i Dragen Get-a-way, skulle sætte deres mesterskab overstyr trods tre første og en anden plads. Lars Henriksen fra Skælskør var ganske vist 8 point efter dem inden sejladsen, men ved de første mærker, så var han langt mere end otte pladser foran Berg & Co. Først på sidste kryds lykkedes det Get-a-way at sejle op på en 8. plads, som rakte rigeligt i forhold til Lars Jensens 5. plads. Frank Berg, Søren Kæstel og Dickie von Budde-Lund var Danmarksmestre i Drage 2006.<br />


Der var 40 deltagende Drager i det fire dage lange stævne, som blev afviklet under meget skiftende og ustadige vindforhold på Århusbugten ud for Marselisborg Havn. Men uanset den springende vind, var det den 45 år gamle dansk byggede Drage, Get-a-way med Frank Berg ved roret, som var helt i front.


45-årige dansk byggede Get-a-way tog DM 2006 med Frank Berg ved roret.

            <br />

Båden er bygget hos Petersen &Thuesen i Brandrupdam ved Kolding i 1961, som søsterskib til den gamle danske OL-guld-drage White Lady, sejlet af legendariske Ole Bernsen. Båden blev købt af en englænder og har været i engelsk eje indtil Frank Berg købte den sidste år og fik sat den tip top i stand hos Vejle Bådservice, så den fremstår som en ny båd.

Stævnets nummer to blev Lars Jensen fra Skælskør med 18 point, og nummer tre blev ikke overraskende ukraineren Pichugien Sergiy, der vandt sidste sejlads langt foran det øvrige felt.

Nummer fire blev Jesper Bendix, der selv er tidligere Danmarksmester i Drage, og på femtepladsen kom Bo Selko, med den regerende verdensmester Jørgen Schönherr på sjette pladsen. Søren Persson blev nummer syv, og Tom Carlsen som nævnt nummer otte.

Kongelig tilskuer
Prins Henriks Drage Najade deltog også i sejladsen, og placerede sig som nummer otte med Tom Carlsen ved roret. Prinsen selv måtte nøjes med at se på sejladserne fra vinduerne på Marselisborg Slot og fra sin Diva motorbåd, der står på Kongeskibet Dannebrog, som ligger i Århus Havn mens regentparret er på sommerferie på Marselisborg.


Prins Henrik med en af de yngre Drage-sejlere, Elias Johannsen på armen på hotel Helnan Marselis.

            <br />

Overdådig fest
Stævnets sponsor Helnan Marselis Hotel, der ligger lige ud til kapsejladsbanen og hvor de fleste af sejlerne boede med deres familier under sejladserne, gav en overdådig middag og fest lørdag aften for alle sejlere med familier, arrangører og tilskuere bl.a. Prins Henrik. Der var helstegte lam og kalve med vin og jazz-musik ad libitum, hvilket måske har indvirket på en del af sejlernes præstationer i sidste sejlads, som blev afviklet i frisk vind.

I hvert fald var der flere af sejlerne, der undlod at gå i mål, og sejlede direkte til kranen i havnen for at blive taget på land inden de andre. Der var derfor kun ca. 30 Drager i årets hårdeste kapsejlads, nemlig den fra mållinien til kranen, hvor alle regler er sat ud af kraft, og et par placeringer kan komme til at betyde flere timers ventetid i køen foran den store kran på Marselisborg Havn.








★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen