Sløv start på Drage-DM

Frank Berg i Get-a-way vandt første sejlads ved Drage DM.

Selvom kun en af sejladserne talte med fordi de to første blev annulleret, var den 45 år gamle mahogni Drage Get-a-way med Frank Berg ved roret helt fremme næsten hele tiden og endte da også med at vinde dagens sejlads i DM for Drager på Århusbugten.

Frank Berg og besætningen Søren Kæstel og Dickie von Budde-Lund sejler i båden Get-a-way, som er en 45 år gammel Drage bygget hos de berømte bådebyggere i byen uden for Kolding Petersen & Thuesen i Brandrupdam. Båden blev som ny købt af en englænder, og har sejlet i engelske farvande indtil sidste år, hvor Frank Berg købte den gamle båd hjem, og fik den sat i stand hos Vejle Bådservice. Get-a-way er søsterskib til Ole Bertsens Drage White Lady, som bl.a. vandt OL-guld til Danmark i 1964. Den Drage sejler nu i Finland.

DM i Drager ”Helnan open Dragon” bliver afholdt af Marselisborg Sejlklub med Helnan Marselis Hotel som sponsor. Der er 38 deltagende både, flest fra Danmark, men også enkelte fra Tyskland, Norge, Australien, Schweiz, Monaco, Holland og endelig Ukraine.

Ukrainer ind fra højre
I dagens sejlads på Århusbugten blev anden pladsen besat af en anden hærdet, dansk Dragesejler, Valdemar Bandolowski fra Dragør, og på 3. pladsen kom Jesper Bendix fra Fredericia. Søren Persson fra Skovshoved blev nr. 5 efterfulgt af Lars Jensen fra Skælskør og Pichugien Sergiy fra Ukraine. Sidstnævnte dukkede op på Marselisborg havn dagen i går, og spurgte om han måtte være med, og da hverken Marselisborg Sejlklub eller sejlerne havde noget i mod den ekstra konkurrence, blev han skrevet på deltager listen. Det skal bemærkes at samme Pichugien Sergiy i sidste måned var tæt på at blive europamester i Drage, et mesterskab, der blev vundet af danskeren Lars Hendriksen.

Det blev en lang dag for sejlerne i Helnan Open Dragon – det officielle Danmarksmesterskab for Drager, som er arrangeret af Marselisborg Sejlklub – og så kom der kun én sejlads der talte ud af alle anstrengelser.

Vindspring
Første start gik klokken 11, efter planen men da dommerne ville flytte på et mærke på grund af et vindspring, skete der en procedure fejl, og sejladsen, der var halvt sejlet måtte skydes af. Ny start.
Knap var bådene kommet en gang rundt på banen, før vinden sprang så voldsomt, at dommerne til de fleste sejleres tilfredshed valgte at skyde sejladsen af. Ny start.

Denne gang holdt vinden – sådan da – hele vejen rundt og bådene kunne gå i mål.

Succes for Tracking-system
Hvis vindforholdene gjorde sejladserne besværlige for både dommere og sejlere, så var premieren på det ny system, hvor sejladserne kan følges på storskærm, hvor hver båd er repræsenteret af en prik med det korrekte sejlnummer, en succes.

Det er et lokalt IT-firma Carbug, som ellers leverer GPS-sporingsudstyr til biler som har udstyret hver af de 38 Drager med en lille GPS-sender, så sejladserne kan følges på en storskærm, dels i sejlklubben, dels på Hotel Helnan Marselis, hvor den mere festlige del af sejladserne kommer til at foregå og de fleste af Drage-sejlerne med familier er indlogerede.

GPS-sejladserne bliver optaget på video, og registreringerne er så præcise, at det bliver muligt for dommerne i protestsituationer at se, den situation, som har givet anledning til protesten fra oven – nemlig via GPS-satellitterne. Gå ind på

Følg sejladserne live på <LINK:2525:www.marselisborgsejlklub.dk/> (klik på GPS Tracking)http://www.marselisborgsejlklub.dk/cup2006/default.asp

2009-06-28 09:31:48 af ynwqakldc

RC42qP  mkegzmsswbcg, [url=http://kbudutkumljw.com/]kbudutkumljw[/url], [link=http://vdpzhrnnwbng.com/]vdpzhrnnwbng[/link], http://iwhconfyupkk.com/

★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...

Udvalgte artikler *

Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen