For 39. gang afvikler Knarr klassen sit meget traditionsrige sommerstævne, hvor Knarr sejlere fra hele landet mødes til den årlige kappestrid. Især Øresund, Odense og Svendborg er stærkt repræsenteret.<br />
For 3. gang lægger farvandet i Gabet i den ydre del af Isefjord rum til sejladserne. I år er basen lagt i Rørvig, hvor Rørvig Sejlklub lægger faciliteter til og sammen med Admiralen står for afviklingen.
Så det gamle klubhus er presset til det yderste og den begrænsede kapacitet i sejlklubben, tvinger størstedelen af arrangementet ud på parkeringspladsen.
18 Knarr-besætninger med er mødt til start, sammen deres familier og husdyr.
Vejret er perfekt, om end udfordrende for Knarr sejlerne. Den meget lette luft betyder at dagens sejladser må udsættes til kl. 14.00, hvor solen har varmet landet op så der kommer en let brise.
Strømmen er kraftig, den vender i løbet af dagen, afhængig af vinden og humøret ude i Kattegat.
Legendarisk dommer
Sommerstævnet er kendt for at samle nye og gamle Knarr sejlere, som stadig forstår kunsten at feste igennem til den lyse morgen. Preben Barner – Petersen, en af de legendariske dommere i sidste årtusinde, har afbrudt sin selvvalgte pensionering for at stå i spidsen for sommerstævnet.
Der sejles en sejlads hver dag, og ved Midt-Week festen – onsdag - lå der et mønster klar for placeringerne. I spidsen ligger Ulf Røgeberg OD69, der sejler sammen med Knarr sekretæren Mikkel Thomsen og Svend Graversen. Nr. 2 er Lars Gottfredsen,OD90, der sejler sammen med sin far Ejner og Poul Schülein.
Ike Houmann Nielsen har fin hat på
Sommerstævnet hedder også ”Admiralens stævne”
Hvilket skal tages helt bogstaveligt. I år er det Ike Houmann Nielsen OD 36, som bærer den fine hat sammen med det tunge arrangements ansvar.
Så det ene øjeblik ses admiralen sejle i sin Knarr, med det blå admiralsflag på agterstaget. Det næste øjeblik slæbene rundt på borde og stole, så sejlerne kan få atter en fest. Imellem skal admiralen sammen med sin sekretær sørge for moleøl og de mange Knarr ”Njafft”, som afslutter et hvert hurraråb.
<br />
Selvros på den fede måde
Et rigtig sommerstævne kræver også masser af selvros på ”den fede måde”. Hver dag fejres vinderen sammen med de kolde moleøl. Til ”Midt Week” blev Ulf Røgeberg som den førende både fejret med fine præmier og den historiske sølvpokal.
Maria Madsen-Mygdal OD48 modtog et kærlig indspark med uddelingen af ”Luffes pagaj”, fordi hun med sin sidsteplads har de bedste muligheder for at forbedre sine præstationer frem til afslutningen af sommerstævnet på fredag.
Mindelegat til gast
”Birgit Fredsteds mindelegat” på 5112 kr. gik i år til gasten Søren Kaaber OD95, for hans store indsats med Sommerstævnet de sidste 3 år, hvor Lynæs og Nykøbing de sidste år har lagt havn til Knarrene.
Søren, som har sit sommerhus i Rørvig, har bundet kontakt mellem Knarr-klassen og de lokale klubber. Under stævnet passer Søren sin mærkebåd. Fredag aften afsluttes dette års sommerstævne med en afslutningsfest, som afholdes i de lokale Knarr-sejleres sommerhushave. Så vejret har bare at holde.