Dorte O. til Danish Open mod Bank


Dorte O. Jensen, th., må undvære sine kvindelige gaster. De er skiftet ud med mænd. Klik på billedet og se Gitte Bjerregaards ansigtsudtryk inden hun kommer i baljen. Fotos: Troels Lykke

            For lidt over en måned siden vandt Dorte O. Jensen VM i Match Race i Dexia Private Banking ISAF 2006 Women's Match Racing World Championship udfor Skovshoved Havn. I super stil strøg Dorte helt til tops efter nogle meget flotte sejladser.<br />


Nu får Dorte igen muligheden for at vise tænder, når Danish Open 2006 bliver afviklet fra den 10.-13. august i Skovshoved.

Dorte O. Jensen er nemlig her i 11.time blevet kaldt ind som reserve for skipper Jesper Feldt fra Team Feldt, som klarede sig igennem til stævnet via en kvalifikationsrunde, men som nu desværre må melde afbud.

Aldrig før så stærkt et stævne
”Det bliver helt vildt fedt. Jeg glæder mig bare så meget til at sejle mod så dygtige sejlere. Jeg har nemlig aldrig tidligere prøvet at møde de bedste herrebesætninger, men det får jeg jo rig mulighed for denne gang. Jeg har for øvrigt aldrig tidligere deltaget i et så stærkt stævne, så det bliver noget af en udfordring,” lyder det fra den travle Dorte O. Jensen, der før har sejlet med Team Feldts besætning.

”Nu er det så et spørgsmål, om der overhovedet bliver tid til at træne så meget inden stævnet. Jeg havde jo slet ikke regnet med det her, så det bliver en hektisk periode.,” fortæller den danske verdensmester, der for nylig blev nummer fem i et Match Race stævne i Berlin.

Her vandt Dorte således over Sebastian Col og Jochen Schuman.

De øvrige ombord på Team Feldt er Thomas Hartvig, Niels Gramkov, Henning Lambertsen og Jeppe Blak-Nielsen.

Dorte O. - sejler kun færge for tiden
Dorte O. Jensen er placeret som nummer 51 på den åbne verdensrangliste, og hun er således bedre placeret end blandt andre Jesper Bank og Jes Gram Hansen, der også er klar til stævnet til august.

”Jeg kommer da helt klart med en masse selvtillid i bagagen, selvom jeg til Danish Open skal sejle med en anden besætning. Lige p.t. sejler jeg ganske vist tre gange om ugen, men det er med færgen til Marstal for at passe mit arbejde, og det giver jo ikke så meget træning,” griner Dorte O. Jensen, der gerne vil gøre noget mere ved Match Race.

”Helt sikkert. Men det er igen et spørgsmål om at finde tiden,” konstaterer Dorte O. Jensen.


Peter Falck, formand for Royal Matchrace Center, får nu Dorte O. Jensen med til Danish Open. Det skal nok vække opmærksomhed, hvis hun slår Jes Gram-Hansen i en sejlads...

            <br />

Skipperskifte blev accepteret
For arrangørerne af Danish Open – Royal Matchrace Center og KDY – er det selvfølgelig spændende at få Dorte til start.

”Vi besluttede at acceptere udskiftningen af skipper, da besætningen jo i ligeså høj grad var med til at vinde kvalifikationsstævnet. Dorte er en yderst talentfuld sejler, og hun har tidligere vist, at hun er i stand til at sejle fra herrerne. Hendes gaster er også meget erfarne og har været med i mange år, så mon ikke vi får en overraskelse eller to under stævnet,” lyder det fra stævneleder Peter Falck fra Royal Matchrace center.

Det kan for øvrigt lige nævnes, at verdensmesteren Peter Gilmour også har sagt ja til at deltage i Danish Open 2006 med en samlet præmiesum på mindst 375.000 kr.

Dorte O. i Bådmagasinet: Så kan de lære det
Redaktionen:
I et interview i Bådmagasinet på gaden med Dorte O. Jensen, fortæller hun blandt andet, at nogle mandlige matchrace-sejlere bliver sure, når hun banker dem på banen. Især da hun gjorde det mens hun var gravid.
"Så kan de lære det," er den 34-årige sejlers kommentar.


Helle Jespersen, gast her hos Dorte O. Jensen. Hende og Dorte skal i øvrigt sejle Watski Kattegat 2Star sammen i en Bavaria 38 Match "Mr. Floor", ugen efter Danish Open.

            <br />











★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen