Desafio Espaniol skal i dag igen møde Mascalzone Latino. Spanierne fører 1-0 om at blive nr. fem i Act 12. Foto: Carlo Borlenghi

Efter alle syndikater har mødt hinanden, sejles der lige nu semifinaler i tre divisioner. Italienske Mascalzone Latino sejler i anden division om at blive nr. fem.

Først slog de Victory Challenge 2-0, blandt andet efter at Jes Gram-Hansen og Rasmus Køstner gjorde svenskerne rundtosset i starten.
Rasmus Køstner, der er start-taktiker og tager sig af bagstag, fortæller om dysten mod Victory Challenge:
"Det var en rigtig god dag mod svenskerne i foregårs. I den ene sejlads måtte de uden om dommerbåden først og i den anden start startede de for tidligt efter vi pressede dem."
Så du er tilfreds med din og Jes Gram-Hansens indsats, som hhv. taktiker og rorsmand?
"Vi arbejder selvfølgelig meget med at lære bådene at kende, når der skal times til starten, men jeg syntes Jes har rigtig godt styr på båden efterhånden, og vores samarbejde fungerer fint."
Spanierne tabte genua
Efter svenskerne blev slået var det i går tid til at sejle mod spanske Desafio Espaniol, hvor Mikkel Røssberg er trimmer. Italienerne tabte første dyst, da de mangler fart.
"Vi får den start vi vil ha i højre side, men de fører ved topmærket med omkring 25 sekunder. På andet opkryds har de en fejl med deres genua, de bliver nødt til at smide. Vi når derfor akkurat forbi, men de runder først ved topmærket og vinder sejladsen." siger 28-årige Rasmus Køstner.
Han og Jes Gram-Hansen skal over middag i dag atter i aktivitet mod Desafio Espaniol, der kan tage en samlet femteplads i Act 12, hvis de tager en sejr mere over Mascalzone
Latino.
Er I tilfredse med Act 12 indtil videre
"Ja, det er vi. Vores målsætning var en 5. -6. plads. Vi ender med 6 point i den indledende runde hvilket er det bedste resultat i Mascalzone Latinos historie. Vi har ikke samme bådspeed som de nye version 5-både, som fx Desafio Espaniol. Men vi er glad for at få god træning, i de tætte situationer, der opstår."
Hvorfor sejler I ikke i jeres egen nye version 5-båd?
"Den er ikke klar. Vi har problemer med løjgangen og den agterste del af båden. Vi havde håbet på at blive klar. Det havde været presset hvis vi sejlede i den. Det passer mig godt vi sejler i 77'eren (ITA 77, red.) Og det går jo først rigtigt løs om et års tid."
Er Chresten Plinius nu ansat på Mascalzone Latino?
"Han har været nede og prøvetræne og vi skal sejle med ham på matchrace-touren. Vi håber på han bliver ansat, men der ikke nogen
afgørelse endnu," siger Køstner.
Han fortæller at Team New Zealand er meget skarpe for tiden og ser ud til at vinde finalen i Act 12 over Alinghi.

Kostbar kollision mellem BMW og Prada
I dysten mellem Prada og BMW Oracle opstod i går en stor kollision i starten, da Prada vendte for tæt på BMW Oracle. Italienernes bagstag virkede ikke efter kollisionen og de måtte sejle i land.
Holdet tabte i nat rødflagsprotesten mod BMW Oracle, der ødelagde deres bovspryd i starten mod Prada.
I bunden af 3. division kæmper Bank stadig i sin gamle båd med pligtsejr over Team China. Bank glæder sig stadig til den ny version 5-båd, der kommer på vandet til august. Act 12 slutter i dag.
<LINK:2502:Hvem slår hvem?>
<LINK:2506:Læs mere om Køstner>
www.americascup.com/en/act12/index.php?idIndex=1246&idContent=12636
www.americascup.com/en/galleries/index.php?idIndex=0&idPage=1
www.americascup.com/en/galleries/video.php
www.mascalzonelatino.it/home/dettaglio_news.jsp?ID=445
www.mascalzonelatino.it/home/team.jsp?REP=7&M_ID=108&ACTION=SET_LANG&LANG=en