Volvo Ocean Race allerede om tre år


Selvfølgelig skal Volvo Ocean Race slutte i "Volvo-land" Göeteborg lagde havnekant til afslutningen 2005-06.

             Ungdomsbåden ABN Amro Two, der mistede en mand for nogle uger siden, fører på vej ind til Gøteborg lørdag formiddag. Bådmagasinet er heroppe for at tage imod holdene, når sejladsen slutter i denne omgang. <br />


Men forinden var der i et propfuldt presselokale en orientering fra lederen af Volvo Ocean Race, Glenn Bourke. Og han smilede. Volvo har nemlig igen lagt adskillige millioner kroner i sejladsen.

Volvo ønsker imidlertid at bådene fremover også skal gå til blandt andet Asien, den amerikanske vestkyst og Mellemøsten, hvor der er store voksende markeder for deres produkter. Ikke mindst i Kina, understregede Volvo i dag.

Denne gang er Volvo-sejladsen blevet eksponeret med 1,6 mia. seere, om end at de danske tv-medier har været en grum skændsel i det her sammenhæng.

Hvor var DR og TV2
Hverken TV2 eller DR har vist noget særligt fra sejladsen på 32.000 sømil. Helt ærligt, hvad tænker de på, både Sverige og Norge har sendt og der har endda været en næsten dansker med Bouwe Bekking, der bor i Gilleleje.

Sejladsen sørgede endda for en ny verdensrekord for enkletskrogede både, med en distance på 563 sømil på 24 timer. Sat af Abn Amro Two.

Der er skrevet 25.000 artikler om sejladsen i hele verden. Og netop det betegner Volvo-præsident Frederik Arp som en stor succes, sammenholdt med de mange timer på tv.

Frederik Arp er tilfreds med at sejladsen allerede skal sejles fra 2008.
”Det gør at Volvo Ocean Race holdes mere i gang og skaber mere aktivitet,” siger Volvo-cehfen i dag.

To syndikater er klar i 2008
Allerede nu har to syndikater sagt ja til endnu en kampagne. Man forventer det er Ericsson og ABN Amro, der var med på mødet i dag på havnen i Gøteborg.

En ABN-leder fortalte at hans medarbejdere har fulgt med i sejladsen.
”Da Hans Horrevoets omkom i Atlanten fik alle 100.000 medarbejdere det af vide fire timer efter. Vi gik alle i chock, men vi har hele tiden været klar over at Volvo Ocean Race er som at bestige Mount Everest. Vores medarbejdere har virkelig fulgt med i sejladsen,” siger han til Bådmagasinet.

Abn-chefen var helt med på at Volvo Open 70 også bliver brugt om tre år. Båden får diverse ændringer sagde Glenn Bourke i dag. Og det må man VIRKELIG håbe for, da movistar ligger et sted på bunden af Atlanten efter den sank.

Selve kølkonstruktionen kunne ikke holde på kulfiberbåden. Båden er væk, konstaterede movistars pressemedarbejder Maria Bertrand.

Hun kunne også fortælle, at Bouwe Bekking, skipperen fra movistar, stadig er i Danmark hos hans familie, men han kommer i aften til afslutningstesten i Gøteborgs Opera.

Kvinder savnes i sejladsen
På mødet i dag, før bådene om lidt kommer her til byen, talte man også om muligheden for en kvinde-besætning.

”Vi har før sagt at kvinderne må stille med 12 personer, men måske skal vi op på 13,” sagde Glenn Bourke. Mændene sejler med 10 mand om bord.

Abn Amro Two fører med 25 sømil til mål i Gøteborg. Pirates ligger lige efter. Og vinderne af Volvo Ocean Race, Abn Amro One ligger sidst blandt de seks VO 70’ere..










★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen