HiQ fik en kanon start i Horten og tog hurtigt føringen foran Nokia Academy i den tredje etape af Nokia Oops Cup 2006, Offshore Race Horten-Göteborg. HiQs føring holdt endda hele vejen til målstregen ved Älvsborgs fæstning i Göteborg godt 15 timer senere.

”Alt spillede denne gang og gik som fod i hose - det var virkelig en forrygende sejlads”, fortalte en stolt og tilfreds Klas Nylöf, skipper på HiQ, som efter denne præstation ligger nummer ét i den samlede stilling i Nokia Oops Cup 2006.
”Det her gik jo helt fantastisk og vi er meget glade for at have vundet. Vi satsede på at få en kanon start, og det holdt hele vejen”, fortæller Klas Nylöf.

”Det eneste uheld vi havde, var få hundrede meter før målgangen ved Älvsborgs fæstning, hvor skødet til hovedsejlet sprang. Vi fik hurtigt sejlet rullet ind og sat et mindre sejl ind mod havnen”.
For Nokia Academys vedkommende forsvandt muligheden for at vinde efter blot en times sejlads, da centerbordet røg af. TietoEnator Audi indtog andenpladsen efter en problemfri sejlads.
Hård vind ved starten i Hjorten
Starten i Horten forløb i relativ hård vind i op mod 10-12 sekundmeter. Lige inden starten gik ramte både HiQ og Nokia Academy et rev og satte derfor et mindre sejl på. Bådene skød en hastighed på omkring 25 knop. TietoEnator Audi-båden beholdt storsejlet på kombineret med et mindre sejl i starten.
”Omkring en time efter start skete der noget med Knuts båd, hvorefter vi tabte ham. Men vi har haft en perfekt sejlads, helt fantastisk og uden nogen uheld”, vurderede Klabbe efter at være kommet i mål i Göteborg klokken 10.13.
Nokia Academy mister centerbordet
Uheldet i Horten var derimod meget mere alvorlig for Nokia Academy, idet centerbordet, som stabiliserer båden røg af. Knut Frostad og hans team besluttede at kaste centerbordet i søen, så kystvagten kunne samle det op og fragte det til Tönsberg, hvor repræsentanter for Nokia Academy teamet ventede på at kunne tage det med til Göteborg og reparere det.
Derefter sejlede Nokia Academy videre uden centerbord.
”Det kan have været en gammel skade, som nu udmøntede sig”, fortalte Knut ud på eftermiddagen.

TietoEnator i mål én time efter HiQ
Thomas Johanson, Kenneth Tehlen og den schweiziske Stéve Ravussin, sidste års vinder af Nokia Oops Cup, fik også en fin og hurtig sejlads i TietoEnator, og kunne sejle i mål og tage andenpladsen en time og to minutter efter HiQ.
”Desværre sejlede vi ind i en modstrøm ved Faerders Fyr i aftes. Klabbe gik længere ud, mens vi gik længere ind mod land. Det resulterede til gengæld i at vi igen fik vind i sejlet og skød en god fart. Senere fik også Klabbe fin vind i sejlet, og samtidigt sejlede han med strømmen, mens vi kæmpede i modstrømmen.
”I morgen er det vores tur til at klatre op af stigen i den samlede stilling”, grinede han.
City Race i Göteborg idag
I dag står den så på City Race i Göteborg. Det er den fjerde delsejlads i Nokia Oops Cup 2006. Starten går klokken 12 og der sejles fire-fem sejladser ud for Älvsborgs fæstning. Klokken 18 sejles der de såkaldte Speed Duels, som er dueller midt inde i byen tæt på publikum.
Resultat for Offshore Race Horten-Göteborg
- Klas Nylöf, HiQ, Sverige, 10:13
- Thomas Johanson, TietoEnator Audi, Finland, 11:15
- Knut Frostad, Nokia Academy, Norge
Foreløbig samlede stilling i Nokia Oops Cup 2006 efter tre etaper:
- HiQ, 8 points
- Nokia Academy, 6 points

TietoEnator Audi, 4 points
TietoEnator på vej mod målstregen ved Älvsborgs fæstning i Göteborg.

<LINK:2449:www.nokiaoopscup.com>www.nokiaoopscup.com