Hele sejlerverdenen er rystet over den tragiske ulykke i morges 02.11 da Hans Horrevoets blev vasket over bord af en bølge. Båden ABN Amro Two i Volvo Ocean Race var på vej mod Portsmouth.<br />
Holdet er nu sønderknust, fortæller ABN Amro Two i en følelsesladet e-mail.
Båden sejlede i 12-15 m/sek. vind med storsejl, gennaker og stagsejl. Skipper Sebastien Josse, styrede og Hans Horrevoets trimmede spilerskødet.
Nick Bice, Andrew Lewis og Lucas Brun var også på dæk under ulykken.
Så kom bølgen, der vaskede ned af dækket og da bølgen var væk var Hans Horrevoets også væk.
Skipper Sebastien Josse:
"Vi er alle sønderknust over begivenheden her i morges. Alle vore tanker går til Hans' familie."
"Jeg vil understrege at hele mand over bord proceduren blev gjort roligt og professionelt. Det er med dyb beklagelse, at vi ikke var i stand til at genoplive Hans," siger Josse.
Lokaliseret via GPS
ABN Amro Two navigatør Simon Fisher forklarer videre:
"Straks råbte Sebastien "mand over bord" og alle blev kaldt på dæk. Jeg blev nede om læ og placerede vores mand på GPS position. Spileren blev straks taget ned og stagsejlet rullet sammen. Og styrbord sværd (daggerboard) blev sat.
Motoren blev startet og vi forsøgte at sejle motor-sejl tilbage. Men på grund af den stærke modvind, tog vi storsejlet ned og gik for motor alene, fordi det var svært at gå den direkte kurs til mand over bord positionen."
Simon Fisher:
"Da Hans var lokaliseret, tog Simeon Tienpoint sin tørdragt på og dykkerudstyr for at hjælpe ham op. Da Hans var oppe i båden kontaktede vi Derriford Hospital, Plymouth i England og fortalte at vi havde med en stor ulykke at gøre. Og vi bad dem om at være stand by.
I mellemtiden var Hans flyttet ned i kahytten. Der var ingen puls, så CPR (cardio pulmonary resuscitation) blev brugt af holdets medicinske ansvarlige George Peet og Nick Bice, assisteret af Andrew Lewis, Lucas Brun og Luke Malloy. Alle er lægeligt trænet til en sådan ulykke. CPR blev stoppet 0420 UTC.”
ABN Amro Two er 1420 sømil fra Portsmouth og under sejl. Om holdet vil fortsætte videre i Volvo Ocean Race er endnu ikke afgjort.
Kondolere
Hvis du vil kondolere så kan du gøre det på
<LINK:2360:Hør hvad Volvo Ocean Race-leder Glenn Bourke siger.>
http://team.abnamro.com/web/show/id=102854
http://www.volvooceanrace.com/mediaplayer/index.aspx?guid=cbca2cd3-8adc-44d1-b4ce-b46bd13bf173
http://www.volvooceanrace.com/racedatacentre/positionmaps/index.aspx?item=3