Bådforhandleren Peter Poulsen var i audiens hos Mary og Frederik da bryllupsgaven i 2004 formelt blev overrakt.<br />
Peter Poulsen var også på landsdækkende tv-kanaler og fortælle om båden med bl.a. Stig Westergaard, der testede den med Bådmagasinet.
Men nu viser det sig, ifølge B.T., at der aldrig har været tale om en egentlig gave. Og i øvrigt så er båden, en Dufour 40 solgt, oplyser Peter Poulsen.
Gaven var med 1,95 mio. kroner den største bryllupsgave, som Danmarks mest omtalte ægtepar modtog.
På Bureauets hjemmeside stod i maj 2004 bl.a., at firmaet havde givet en bryllupsgave i form af en sejlbåd Dufour Yacht 40 Comfort Racing.
Det har jeg aldrig sagt
Men i B.T. i dag citeres Peter Poulsen for noget andet.
"Det har jeg har aldrig sagt. Jeg har aldrig sagt, at det var en sponsorgave. Jeg har båden på lager som mine andre både, og så kan kronprinsseparret komme og bruge den, når de har tid. Jeg har simpelthen foræret dem brugsretten. Jeg har ikke foræret dem båden," siger Peter Poulsen.
Kronprinsseparret kom aldrig på vandet
Frederik og Mary nåede aldrig ud at sejle på Randers-båden. Peter Poulsen forklarer:
"De brugte den ikke i 2004 og 2005. Og i begyndelsen af i år fik jeg at vide fra hoffet, at der heller ikke var planer om at bruge den i 2006. Hofchefen meddelte, at på grund af den lille Christian ville de ikke få tid til at sejle i den i år."
Kun folkegaven, et Flori Danica-stel til 1,3 mio. kroner, nåede op i nærheden af bådgaven, der altså aldrig har været en gave, men en brugsret.
<br />
<LINK:2358:Sådan skrev Bådmagasinet om Dufour 40 i 2004>
www.baadmagasinet.dk/online/content/v3/index.php?SectionID=15&ContentID=3166&1147953436