Bliv set, bliv hørt, bliv reddet


Søsikkerhedskonsulenterne, der bemander Søsportens Sikkerheds Båd, har været gennem intensiv træning på bl.a. Søværnets Grundskole i Auderød.

            Antallet af ulykker i forbindelse med søsport er heldigvis dalende. Men det skal endnu længere ned. <br />


Derfor lancere Søsportens Sikkerhedsråd nu et sejlende informationscenter i form af en Bavaria 42 bemandet med et hold Søsikkerhedkonsulenter, som i sommerens løb vil besøge mere end 50 forskellige danske havne. Båden er i samme anledning omdøbt til Søsportens Sikkerheds Båd.

Chefen for Søsportens Sikkerhedsråd, orlogskaptajn Finn Lage fortæller :

”I de havne vi anløber, får vi mulighed for at vejlede den enkelte sejler i hvordan han kan øge sikkerheden ombord. Der er jo forskel på de løsninger, som bør være ombord i en jolle og i en havkrydser, og derfor vil besøgene også omfatte en række praktiske demonstrationer af udstyr.

Især bliver der sat focus den klassiske mand-over-bord-situation, hvor det gælder om hurtigt at få t den overbord faldne op igen. Kulde og udmattelse får meget hurtigt overtaget, og blot det at finde tilbage til den overbordfaldne kan være vanskeligt, hvis man ikke er forberedt.

En sejlbåd fjerner sig på kort tid flere hundrede meter fra den overbordfaldne, før det er muligt at vende båden. Og hvordan lokaliseres den overbordfaldne så - specielt i dårligt vejr med en oprørt sø?

Redningsvest er obligatorisk, når du er til søs. Det samme er kendskabet til korrekt beklædning og hvordan du opfører dig i det kolde vand. Går du i panik bruger du hurtigt al energi, men ved du, hvordan du tackler situationen, er dine chancer kraftigt forbedret," siger lederen af Søsportens Sikkerhedsråd, orlogskaptajn Finn Lage.

Ved at introducere Søsportens Sikkerheds Båd har rådet udbygget sin oplysningstjeneste til nu at omfatte seks informationskanaler. Det er Rådets mange pjecer, eller hjemmesiderne www.soesport.dk, www.trygsejlads.dk, deltagelse i bådmesser og den daglige sekretariatsfunktion.

Støtte fra sponsorer
Initiativet til Søsportens Sikkerheds Båd er taget i samarbejde med en række fonde og sponsorer med eller uden tilknytning til det maritime miljø.

Båden er bemandet med trænede sejlere, der alle har duelighedsbevis, SCR bevis og har gennemgået en sikkerhedstræning, der berettiger dem til titlen: Søsikkerhedskonsulenter. Den færdige sejlplan for Søsportens Sikkerheds Båd offentliggøres i løbet af et par uger.

For evt. yderligere information kontakt: Finn Lage, Søsportens Sikkerhedsråd, mobiltelefon 22 84 94 80 eller hjemmesiderne www.soesport.dk, www.trygsejlads.dk








★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen