En mand og et sejlloft

"50 år er er sgu da ingen forandring fra 49 og alder er ikke noget man kan løbe fra," siger sejlmager Jacob Bojsen-Møller, vi i dag spørger om at blive 50 år.

Han er en sejler med et efternavn, som er godt kendt i europæiske sejlerkredse.

Jacob sejler igen i år Flying Dutchmann og 505-jolle med sin to år ældre storebror Jørgen Bojsen-Møller.

Jacob var ved at sy sejl i sit enmands-firma Bojsen-Møller Sails, da vi ringede. Han arbejder selv på sin runde fødselsdag. Først i aften fejrer han dagen med sin familie. Og på lørdag kommer vennerne.

Det er mest FD, 505, Kosar og Spækhugger-sejl der forlader sejlloftet i Gentofte, tæt på Ikea. I år prøver han sig også frem i H-bådsklassen, hvor han laver sejl til sin tidligere kollega fra Dimond Sails, Jesper Jespersen.

"Jeg kender Jesper fra gamle dage da vi syede sejl sammen, nu laver jeg et stel H-bådssejl til ham og konen. Vi har været ude at teste det i Århus Bugten. Ham og Helle (Jespersen) vandt jo et skrog ved en lodtrækning i H-bådsligaen," siger Jacob.

40 timer er en god uge
En mand i firmaet, så må du have nok at se til?

"Jeg prøver at undgå overarbejde. Hvis jeg kun har en 40 timers arbejdsuge, er det ren afslapning. Og når man selv har et SE-nr. er man mindre syg," griner Jacob.

Føler du dig i god form?

"Ikke som i gamle dage, men jeg får da løbet hver anden dag, og så har jeg mit vægttræningsudstyr her på sejlloftet, men det har jeg ikke brugt et stykke tid."

Jacob skal igen i år på vandet med sin bror i FD og 505. Og det går som regel stille for sig, selvom de er brødre.

"Vi har sejlet så meget sammen at vi ved hvad den anden gør. Kanterne er slebet af. Energien skal man ikke bruge på at skændes man skal koncentrerer sig om det væsentlige, og det er at sejle."

Får dig og Søren Overbæk også solgt 29'ere?

"Lige nu er der en stor udskiftning af sejlere, men vi er tæt på at have solgt 50 29'ere i Danmark."

Var i mesterlære hos Diamond Sails
Hvor længe har du været sejlmager?

"I 1985 startede jeg hos Diamond Sails, det var Henrik Søderlund, der gav gode råd om design. Det var vel gammeldags mesterlære for mig."

Dig og din bror har udviklet kulfibermasten til FD'eren. Virker den?
"Ved VM i år blev den et og to med kulfibermast og vores sejl. Vi havde ikke selv råd til at tage til USA og sejle. Når man ikke er OL-sejler er pengene få."

Et udsnit af Jacob Bojsen-Møllers titler:
505 jolle:
11 DM-Guld
3 NM-guld
1 EM-guld
1 VM-sølv

Flying Dutchman:
3 VM-guld
2 EM-guld

Og så er der alt det løse, som Jacob slet ikke kan huske, men manden har mange, mange præmier i sit hjem.







www.bmsails.dk/








★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen