Stig Westergaard i America's Cup


Stig Westergaard er nu på +39 Challenge. Forrige projekt hed djuice dragons i 2002. Foto: Troels Lykke

            Dansk sejlsport rykker stadig på den internationale scene. Nu sker det igen med 42-årige Stig Westergaard. <br />


Den tidligere jordomsejler fra djuice dragons 2001-2002, er nu med på +39 Challenge, hvor Ian Percy er skipper.

B-skipper er Stig Westergaard. Han var på vej ud i coachbåden i Valencia, da vi fangede ham fredag ved frokosttid.

+39 har senest bemærket sig ved at sejlerne ikke har trænet i Valencia i en kortere periode i foråret, da pengene til sejlerne ifølge vore oplysninger ikke røg ind på lønkontoen.

Tillykke med jobbet Stig, hvordan har jeres hold rettet op på økonomien?

"Det ser fornuftigt ud nu for +39. De må have fundet nogle penge. Vi får en ny båd om en måned," siger Stig Westergaard, der nu bor i en lejlighed i Valencia.

Før var det havkapsejlads. Hvorfor nu America's Cup?

"Det passer fint med de ting jeg vil i fremtiden. Uden jeg kan komme nærmere ind på det. Men America's Cup var også for at prøve noget andet. Jeg blev kontaktet af Luca Devoti for 8-10 måneder siden, og jeg har været nede og sejle i efteråret og igen senere.

Og jeg fik tiden til AC, da min bror (Bjørn, red.) og jeg ikke fik vores Volvo Ocean Race-projekt i hus.

Hvordan er +39 Challenge?
"Jeg kan godt li' attituden på holdet. Der er ikke så mange konger og folk med næsen i sky, det ser man ellers på de fleste andre hold. Den slags gider jeg ikke. Men jeg må løbe, vi skal smide mærker ud nu," siger Stig Westergaard, der også har fungeret som sportschef på +39 Challenge.


+39 Challenge er på skinner igen. Økonomien har haltet. Det er tre italienske regioner, der står bag.

            <br />

Sang fødselsdagssang for Jesper Bank
I går sang den tidligere verdensmester i Soling og Finnjolle fødselsdagssang for Jesper Bank på vandet. Det skete på en VHF da +39 trænede mod United Internet Team Germany.

+39 Challenge sponsoreres af tre store regioner i Italien, herunder Sicilien og Milano.

+39 Challenge er kendt som Finnjolle-holdet. Udvælgelsesfilosofien består i at det skal være Finnjolle-sejlere med stor karisma og store overarme.

Sejlere der kan overnatte i biler
Storebror til Stig Westergaard, Bjørn, fortæller om sejlerne:

"Det er stærke folk, der kan bo på bagsædet af en bil. Og på vandet er det taktisk og tekniske folk. Problemet var tidligere på holdet at mange af Finnjolle-sejlerne ikke tidligere havde set en spiler på nært hold. Det er der ændret på nu," siger Bjørn Westergaard, der selv har sejlet meget Finnjolle.


Da +39 Challenge var i Malmö i august.

            <br />


<LINK:2198:Læs om America's Cup>

<LINK:2197:America's Cup +39>
www.piu39challenge.it/eng/
www.americascup.com








★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen