I Bådmagasinet om tre uger vil du kunne læse interviews med Volvo Ocean Race-chefen Glenn Bourke. Den ærlige Ericsson-chef Magnus Olsson fortæller om dårlige sælgere af sporten og om kølproblemerne.
Den 41-årige navigatør fra Brasil 1, Marcel Van Triest, beretter om sit job nede om læ, når bådene surfer op til 39,5 knob.
Bouwe Bekking kommenterer på Stig Westergaards artikel, der er i vort magasin nu, hvor Westergaard langer ud efter VO 70’eren, der har haft en del børnesygdomme.
At disse eksklusive interviews kommer i stand til selv mindre magasiner, vidner om en åben organisation, der er let at beskrive. Volvo Ocean Race kommer også i 2009, ifølge Glenn Bourke.
Gode seertal i 125 lande, millioner af unikke læsere, flere tusinde artikler giver den omtale, som sponsorer har brug for.
Åbenheden satte vi også på en prøve da vi spurgte Glenn Bourke, hvor meget en Volvo Ocean Race-skipper tjener under en toårig kampagne.
”Fra 20.000 euro om måneden for de billigste skippere og op til en mio. euro til de dyre (7,5 mio. kroner). Men det er kun et gæt,” sagde 45-årige Bourke.
Han forklarer hvorfor ingen Volvo Ocean Race-sejlere endnu ikke er blevet testet for doping. Få svaret i Bådmagasinet næste gang.
Kolding eller Copacobana - et let valg
Og tak til min chef Søren Øverup fordi han ikke sendte mig til Sejlunionens generalforsamling i Kolding. Rio de Janeiro er nemlig berusende eventyrlig, er jeg desværre nødt til at fortælle.
Det bliver et vemodigt farvel i aften, til et land med søde, smukke mennesker, i hvert fald dem vi mødte på vor vej.
I dag mandag er solen brudt frem på en skyfri himmel. Det er nu sensommer i tropiske Rio, 10.000 kilometer fra Danmark.

Spilerblok hos Ericsson.

Vor ekspert i Rio, Gunnar Krantz, som vi har talt med hver dag. Han har fire jordomsejlinger bag sig. Seneste SEB i 2002. Krantz har købt en BB Dragon, der lige nu står i Skovsvhoved.

Bådmagasinets rejsekammerater Hanne Lindgaard fra Volvo Personvogne Danmark og Ebbe Munch-Andersen fra Børsen. Her 700 meter over havet ved Kristus-figur.

Kostecki kigger tilbage lige efter flot start. Ericsson ligger nu helt fremme med ABN Amro One. Hils Morten Henriksen fra Danmark, han er min ven, sagde Kostecki inden afrejse fra Rio.

Jens Ewerling fra Thrane & Thrane i Lyngby, havde stand i Volvo-landsbyen. Samtlige VO 70'ere bruger den roste Sailor Fleet77 til bl.a. at modtage store tunge vejrfiler fra Volvo-kontoret i England.

Bouwe Bekking og vagtkaptajn Chris Nicolson, der kender Michael Hestbæk ret godt fra 49'eren.

Sille Christensen arbejder i kulissen for ABN Amro-bådene. Hun var i Brasilien i en maaned, som sejlmager fra North Sails i Allerød.

Vi arbejdede i 50 grader for to dage siden, sagde Sille, der nu savner at sejle.