Jesper Bank er ved at få fart i sin gamle spand. Ret godt gået af Jesper, når man tænker på hvor sent han og holdet kom i gang på United Internet Team Germany sammen med Blakskjær, Hestbæk og Jacobsen.<br />
Mandag blev det til sejrer over Jes Gram-Hansen og Mascalzone og det Sydafrikanske hold Shosholoza.
Jes Gram-Hansen tager nu rattet i starten, hvor Rasmus Køstner også er taktiker. Efter starten giver Gram-Hansen rattet videre til en italiener.
Også taktiken gives videre til en anden, fortæller Rasmus Køstner, vi lige har talt med for få minutter siden.
Han fortæller samtidig at Shosholoza slog et stort hul i deres stævn i kampen mod et af holdene. Hullet opstod da Shosholoza slog deres stævn mod Mascalzones 35 fods katamaran, der for tiden fungerer som dommerbåd.
"Vi har kulfiber på vores agterdæk, hvor de rev pulpitten af. Der er hul i deres stævn på størrelse med en fodbold," siger Rasmus Køstner fra Mascalzone tirsdag morgen. Han havde lige været ude at cykle halvanden time inden dagens sejladser.
Fire danske Porscher i Valencia
"Vi er nogle stykker som cykler for tiden i stedet for at gå i fitnessrummet. Vi cyklede 110 kilometer i søndags," siger 27-årige Køstner, der i øvrigt også har købt en ny Porsche Cayman S med 295 hestekræfter.
Jann Neergaard fra Oracle har også købt en. Så nu er der fire danske Porscher i Valencia på grænseplader. Da Christian Kamp og Jes Gram-Hansen også har en hver. Den historie følger senere. Men vi kan dog fortælle, at du sparer en mio. kroner ved at købe en Porsche uden den danske bilskat.
I dag skal Desafio Espaniol på vandet og deltage i turneringen. På papiret burde det spanske hold med Røssberg og Radich, kunne slå tyskerne.
<br />
<br><br>