20 Limfjords-sejlere vil til veteran-VM


Else Marie Laugesen trimmer her en jolle fra 1976. Hun glæder sig til VM til august i Limfjorden. Fotos: John Laugesen

            Til august skal Skive Sejlklub være værter ved Veteran World Cup for Europajoller. Aldersgrænsen for at deltage er +35 år for mænd og +30 år for kvinder.<br />


En flok af lokale sejlere, mest fra værtsklubben, har sat sig for at være med i denne begivenhed. Flokken tæller foreløbigt 18 mænd og 2 kvinder i alderen 37-61 år

Initiativet er taget af Torben Kornum fra Skive Sejlklub. Torben Kornum er bedst kendt i surfkredse med mange mesterskaber bag sig.

Mændene kommer ikke under bommen
Torben Kornum:
"Jeg er sikker på at nogle af mændene ikke formår at dukke under bommen, men det tager de ikke så tungt. Vi glæder os alle sammen helt vildt til at sejle VM den 24-27. august.

For mit vedkommende er der tale om debut i en jolle. Jeg har surfet i 27 år og sejlet sejlbåd i 10 år, men jollen er første gang."

Der er tale om et udpræget breddeinitiativ; således spænder feltet over alle, lige fra begynder-jollesejlere til dygtige kølbådssejlere, som har flere danmarksmesterskaber bag sig i bl.a. BB10-meter og KDY 15 KVM.

Den bedste træner
Det er helt sikkert, at alle sejlere agter at
give den gas til stævnet. Men derudover er hensigten først og fremmest, at mødes og have det sjovt omkring Europajollerne!

Klassens bedste gennem tiderne i E-klassen, flere gange verdensmester Søren Johnsen og nuværende veteranmester, skal træne sejlerne, så de er bedst muligt rustet. Johnsen trænede Shirley Robertson til OL-guld i Sydney.

Foreløbigt er det aftalt, at der skal sejles hver søndag indtil maj. Herefter bliver det
hver tirsdag.


Det kostede 3500 kroner at gøre denne jolle klar. Men er den hurtig?

            <br />

Is på Skive Fjord
Da der i skrivende stund stadig er is på Skive Fjord er det endnu ikke blevet til praktisk træning på vandet.

Sejlerne mødtes i søndags for anden gang for at blive sat op til det forestående projekt. Søren Johnsen gennemgik nogle grundregler omkring hvordan man bruger kroppen på den rigtige måde i jollen.

Næsten alle sejlere har anskaffet joller. Der er mest tale om ældre joller i prisklassen fra 0 til 4000 kroner, men nogle af sejlerne har også anskaffet dyrere joller.

Her i løbet af foråret har der været stor trafik på feltets mailliste, idet nogle sejlere har opkøbt flere joller og grej i
området, som straks er solgt videre til andre interesserede på listen.

3500 kroner
De fleste lokale havne er støvsuget for gamle Europajoller!

Det har været sjovt at sætte en gammel Europajolle på 30 år op til ræs.
Undertegnede (John Laugesen, red.) sejlede selv Europajolle tilbage i 1976.

Den jolle, som vi har pudset og poleret på i garagen, var drømmen dengang, da skipper var
teenager. Nu har den fået et nyt liv, og vil forhåbentlig være anledning til en masse skæg og ballade! Samlet pris for jolle efter renovering, inklusiv jollevogn: 3500 kr.


Søren Johnsen er verdens mest vindende i Europajollen. Så kan man vidst ikke få en bedre træner.

            <br />




www.europeclass.dk/asp/nyheder/veteranlistSorteret.asp?prSorteringNyhed=VMveteran
http://skivesejlklub.dk/








★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen