Kunsten at afvikle et stævne med succes

Det er vigtigt, at der er mange deltagende både. Det er sjovt at dyste på vandet - og klart sjovest når der er flere både. Så et felt på over 30 både er ikke et dårligt udgangspunkt. Kyndige dommere og hjælpere på vandet gør det nemmere at holde styr på banen og sejlerne.

dragedm

Royale tilskuere på vandet ved Drage DM

Serviceminded hjælpere

Selvom dysten foregår på vandet, så er det ligeså vigtigt, at der er styr på sagerne på land. Til Drage DM havde Hellerups havnefoged fået flyttet rundt på nogle fastliggende både, således der blev plads til alle i den lille havn.

Det er også vigtigt at have glade, serviceminded hjælpere, der hurtigt kan formidle resultater fra kapsejladserne. Der skal også være styr på maden. Det skal være nemt at være sejler, når man kommer ind fra kapsejladsbanen og bare er sulten.

buffet

Lækker buffet

Festlige rammer

Da dagens dragesejladser var afsluttet, havde man arrangeret ”Hellerup After Sail” med vand, kaffe og øl – dette gav en hyggelig stemning blandt deltagerne. Det gamle Palladium Filmstudio dannede rammen om stævnets to middage. Hver aften med et nyt tema.

Første aften med grill i gården og spisning ved langborde med kulørte lamper. Perfekt til hygge og røverhistorier. Anden aften startede hos en af de lokale Hellerupsejlere, hvor der blev serveret gin & tonic. Derefter middag med runde borde, hvide duge og prismelysekroner. Det hele krydret med jazz musik i nogle timer og med barpriser, hvor alle kunne være med.

Rundborde

Hygge ved rundborde i Palladium Filmstudio

Sidste dag stof på præmieuddeling, hvor der blev holdt korte taler og uddelt brugbare præmier.

Da stævnet var færdigt og præmierne delt ud, tog de mange frivillige hjælpere over med at føre lokalerne tilbage til deres oprindelige opstillinger.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen