Usædvanlig tørtræning før sæsonstart

Der blev trænet både stagvendinger og bomninger, samt trænet taktik- og regelforståelse, da Trapez-jolle klubben holdt søndags-tørtræning med 15 sejlere i Holbæk.

Her havde de fundet en høj lade, hvor der kunne stå en Trapez-jolle med mast, mens vinden kom fra tre blæsere, der gav vind nok til spileren kunne stå.

Det var danmarksmestrene, brødrene Stephan og Søren Nandrup, der stod for tørtræningen. De har sejlet sammen i 40 år, og har vundet 12 danmarksmesterskabet og haft titlen de seneste 5 år i træk.

”Vi analyserede sammen hver enkelt lille bevægelse hos besætningerne under stagvendinger og bomninger, så alle deltagerne er bedre rustet til sæsonen”, fortæller Stephan Nandrup.

”Vi havde håber på, at kunne dreje jollen realistisk på jollevognen under fx stagvendingerne, men det viste sig at kræve større blæsere. Alligevel fik vi en god træning, især for de nye i klassen, der købte jolle sidste år. Vi fik også en pragtfuld frokost, og ikke mindst fik vi styrket sammenholdet i klassen, fortæller Nandrup.

Sejlerene var delt op i to hold, og mens det ene hold trænede vendinger, havde det andet hold undervisning i taktik og kapsejladsregler. Tørtræningen blev afsluttet med en dyst regler med Finckhs ”Regelspil” på nettet, hvor der var præmier til de bedste.

Alle var enige om, at det var en succes, så tørtræningen bliver gentaget næste år.







★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen