<I>Windsurfer Kurosh Kiani beretter:</I><br />
Konkurrencesæsonen for windsurfing er godt og vel slut, og for nogle uger siden, efter årets sidste World Cup på Sylt havde jeg egentlig lagt udstyret på hylden for i år, og var begyndt at koncentrere mig om den kommende sæson. Men i sidste øjeblik kom der en opfordring fra en af mine sponsorere om at tage et sidste stævne, nemlig nordamerikanske mesterskaber som i år kom til at foregå i Miami.
Research på nettet
Jeg var egentlig ret træt af at rejse, men accepterede det alligevel og pakkede endnu engang taskerne. Nogle dage senere stod jeg igen ude i lufthavnen og var i gang med at tjekke ind til Miami. Jeg har aldrig været i Miami før, og havde egentlig ikke nogen idé om hvilke forhold der ventede mig der, så jeg måtte lave lidt research på internettet. Og jeg fandt hurtigt ud af hvad for noget udstyr jeg skulle have med. Ganske rigtigt skulle det vise sig at jeg kun skulle få brug for mit største sejl og største board.
Jeg ankom til Miami en regnfuld aften, og dagen efter regnede det også hele dagen. Det var ikke lige en del af mine planer, men jeg måtte tilbringe godt og vel en hel dag på mit hotelværelse indtil at regnen stoppede. Derefter var jeg endnu engang en tur i lufthavnen for at hente en af mine gode venner som også fløj ind fra Europa.
Perfekte forhold
Konkurrencen skulle løbe af stabelen ud for det smukke Virginia Keys, hvilket er en ø ud for det sydlige Miami. Her var virkelig perfekte forhold til windsurfing, med en stabil brise og ydereliggende sandbanker som laver en lille bølge, hvis man gerne vil lege lidt.
Generelt området omkring Miami er helt perfekt til sejlads, og selvfølgelig til windsurfing, og det er ikke udelukket at jeg kommer til at tilbringe mere tid her i fremtiden.
Startede med sejr
Konkurrencen blev sparket i gang i nogle ret tvivlsomme vindforhold. Det er sådan med slalom windsurfing at man gerne skal have omkring 7-10 knob før det egentlig kan lade sig gøre at afholde sejlads. Men vi forsøgte os alligevel og inden dagen var omme fik vi tre sejladser i hus. Det var ekstremt lette vindforhold, hvilket normalt ikke er min stærkeste side, men det lykkedes mig at vinde den første sejlads, hvilket jeg blev super glad for. Det blev ikke til mere end tre sejladser for den dag inden vi pakkede grejet ned og kørte ind mod byen til en god gang middag.
<br />På andendagen kom vi ned til en let brise som umiddelbart så ud til at tiltage, men den droppede derefter. Vi blev alligevel sendt ud af en meget ivrig dommer, og vi forsøgte os med en masse sejladser som i sidste ende ikke blev til noget. Det var super hårdt idet at man ofte måtte ud og pumpe på livet løs i tilfælde af at sejladsen faktisk blev gældende. I sidste ende blev det ikke til noget, og vi kørte trætte tilbage til hotellet igen for at slappe af.
Kåret som vinder, men…
Den sidste dag bragte os havblik, hvilket faktisk ikke var ventet, så jeg var egentlig gået i gang med at pakke mit udstyr ned, men omkring middag kom der en brise som byggede sig op, og inden længe var vi så ude på vandet igen. Hen over dagen nåede vi så at gennemføre et uhørt antal sejladser, og med en sejr i sidste sejlads kunne jeg så tage den samlede titel.
Det skulle dog nogle dage senere vise sig at der var en lille fejl i beregningerne og ændringen gjorde at jeg nu blev rykket ned på andenpladsen med 0,8 point op til nu nr. 1 - brasilianske Wilhelm Shurmann.
Ja det var jo rimelig skuffende melding at få når man var taget hele vejen hjem, men sådan er det åbenbart nogle gange. Jeg ved bare at jeg sejlede rigtig godt og i forhold som normalt aldrig passer mig, så for mig var det en sejr alligevel.!
Det var alligevel en super fed måde at afslutte sæsonen på, og ikke mindst en super fed uge at afslutte året med. Jeg fik skabt en masse nye venner og kontakter i Miami som jeg er super glad for, og jeg ser allerede frem til næste år med kæmpe motivation.
Nu gælder det om at gå i vinterhi og komme tilbage i topform til næste års første World Cup som kommer til at foregå allerede i februar måned i Vietnam.
Indtil da, Aloha fra Kiani
