Efter et hårdt stævne hjemme i Danmark en weekend kom jeg hjem til København en søndag aften for at pakke alt mit udstyr ned igen og gøre mig klar til at tage af sted til Spanien morgenen efter.<br />
Mandag aften ankom jeg til Costa Brava lidt nord for Barcelona og gik i seng med det samme, da jeg var fuldstændig udkørt fra weekendens stævne samt turen derned. Samtidig skulle jeg op tidligt og gøre alt mit udstyr klar, så en hård dag var forude.
Alle forberedelser gik godt og næste dag var vi allerede i gang med at konkurrere. Vinden var forholdsvis moderat og jeg havde forholdsvist stort sejl på. Jeg kunne mærke at jeg stadig var "varm" fra weekendens sejlads og var godt kørende. Jeg havde farten og starterne til at gå videre fra de indledende runder, men måtte se mig ende på en 5. plads i kvartfinalerne hvilket betyder at man får en 18. plads og derefter misser top 16. En frustrerende placering men man er stadig i top 20.
Det vildeste
På andendagen vågnede jeg op til de vildeste forhold jeg nogensinde har set i mit liv. Der var røg på vandet, det fygede med sand over det hele og det hele stod nærmest i et. Uheldigvis havde jeg efterladt mit mindste sejl i Danmark, da det er noget jeg bruger rigtig sjældent. Men denne dag kunne jeg godt have brugt det. Jeg måtte bruge mit andet mindste sejl som er 6,2 m2. Det gik også an. Jeg kunne sejle frem og tilbage uden at styrte, hvilket i sig selv var noget af en bedrift i disse forhold. Jeg gik forbi en fyr på stranden som stod med en vindmåler som målte 60 knob i et af vindpustene, det var simpelthen for vildt. Jeg var blevet sat i nogle ret hårde indledende runder, men til min overraskelse, var jeg noget mere forberedt på disse forhold end mine konkurrenter i disse heats og jeg havde ingen problemer med at gå videre til kvartfinalerne.
<br />Desværre var det også så langt som jeg kunne gå for denne gang. Igen måtte jeg tage den sure 5. plads i kvartfinalerne hvilket betyder. at man lige akkurat holder sig udenfor top 16. Men set i lyset af forholdene og niveauet til dette World Cup var jeg egentlig helt OK med resultatet. Jeg var en af de eneste på så stort et sejl og det lykkedes mig at sejle banen hvilket jeg synes var en bedrift. Alle måtte en tur i vandet i disse forhold. Der var ingen vej udenom. Selv de bedste windsurfere i verden lignede nærmest begyndere hvilket bevidner om nogen rimelig ekstreme forhold.
Tæt på semifinalerne
De kommende dage var der også vind, men ikke af samme kaliber. Jeg havde her lidt større sejl på og lidt større board hvilket passede mig helt fint. Jeg holdte mig stabilt indenfor kvartfinalerne og var helt med fremme, men manglede også lige det sidste der skulle til for at komme i top 16. Ret frustrerende men i processen nåede jeg at slå nogle af selv de allerstørste navne ud, hvilket betyder at jeg er ved at have det der skal til for seriøst at banke på hos semifinaler og finaler. Med lidt mere forberedelse og det rette mindset håber jeg på at kunne forbedre på de små ting der nu skal til for at være med helt fremme.
Elimineret 7 gange
I løbet af ugen nåede vi at sejle 7 eliminationer hvilket er en del, da der også var to dage uden vind. I løbet af alle disse dage nåede jeg bruge alt det udstyr jeg havde medbragt hvilket fortæller lidt om hvor forskellige forhold vi oplevede i løbet af World Cup-ugen. Jeg måtte nøjes med en 29. plads, men taget betragtning forholdene og niveauet til dette World Cup som var ekstremt højt var det acceptabelt for nu, og det gør også at jeg nu rykker op på 25. pladsen samlet i verden med muligheden for at arbejde mig ind i top 20 til de resterende 4-5 World Cups som stadig mangler for i år.
Næste stop på touren er på Aruba den 21.-26. juni, hvor verdens bedste windsurfere igen bliver samlet for at kæmpe om World Cup-titlen og 90.000€.
Indtil da står den på lidt afslapning og træning hjemme i Danmark.
Aloha
Kurosh Kiani
