Jollesejlads er fed træning for surf!


For Sebastian Kornum blev mødet med Laserjollen en både sjov og lærerig oplevelse på det krystalklare vand i Caribien.

             Sebastian Kornum holdt ferie med sin familie og gode venner på en 114 fods sejlbåd i Caribien. Blandt meget andet legetøj ombord var to nye Laserjoller, som viste sig at blive den foretrukne ferie-aktivitet.<br />


”Udover lidt optimistsejlads da jeg var syv år gammel, og en tur i en 49er for nylig, har jeg faktisk aldrig sejlet jolle før, og jeg havde ærligt talt ikke de store forventninger, da jeg hoppede ned i Laserjollen. Men det jeg troede var kedeligt og langsomt, viste sig at blive en både sjov og udfordrende oplevelse, - og samtidig er det helt klart god taktisk træning for windsurfing!”

Sikkert ikke et kønt syn, men fantastisk
”Vi arrangerede matchrace på korte baner i Laserjollerne. Alle mod alle, tætte dueller, frisk vind, planing på halvvind, en del styrt i bomningerne - det var rigtig sjovt! Vi sejlede på reglerne, pressede hinanden på alle måder, og hujede og grinede. For en øvet Lasersejler var det sikkert ikke et kønt syn, men for os var det fantastisk.”

”Efterfølgende har jeg funderet over hvor meget man kan lære af at sejle jolle, og her tænker jeg mest på det taktiske, men der er også tekniske og fysiske situationer, som man kan drage med sig over på surfbrættet. Placeringen på startlinjen og de første træk efter starten i en jollesejlads, kunne mange surfere lære meget af. Det samme gælder mærkerundingerne og taktikken umiddelbart inden. Fordelen ved at lære taktik i jollen er, at der er forholdsvis god tid til at vælge taktik, fordi boatspeed’en er lavere end på eksempelvis Formula-brættet, hvor alle planer over startlinjen, og farten og fri vind er vigtigere end om man starter tættest til pin-end eller hvor der nu er fordel."


Smukke ankerpladser blev hurtigt omdannet til en kapsejladsbane for daglige matcher i Laserjollerne.

            <br />

"Krydsfarten på moderne surfudstyr er over 20 knob, og det betyder at man ofte vælger at fortsætte ind i en ufordelagtig vinddrejning i stedet for at spilde tid på en stagvending.
Men kan man både forudse vinddrejningerne, - og samtidig lære teknikken i hurtige vendinger, så er man flyvende på surfbrættet! Og det tror jeg faktisk at jollen kan være med til at indøve”.

Surfere har meget at lære i joller
”Hvis jeg skal give et godt råd til de mange nye juniorer, som er på vej ind i surfsporten, - og også til deres trænere i klubberne, så er det at bruge tid på at lære om vind og taktik i jollen. Alternativt kan man også lære det i kølbåde, - for eksempel i et af matchrace centrene i landet.”

”I det hele taget er jeg sikker på at der er masser af potentiale i at styrke samarbejdet mellem traditionel sejlads og surf,” fortæller den unge surfer, der er et godt bud på en medalje ved årets Formula VM for ungdom, som afvikles på hans hjemmebane i Skive 28. august til 3. september.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen