TrygFonden øger sikkerheden på lokalt vand med stor donation

Nordens største vandsportsfestival Waterz har de senere år investeret i at øge sikkerheden i forbindelse med festivalen, der finder sted hvert år i september. Men i og med, at Waterz udvikler sig, har man fået et behov for at få egne rib-både, og det initiativ støtter TrygFonden med en halv million kroner.

Waterz har fået opbakning til ansøgningen fra blandt andre Ringkøbing Surfklub og Dansk Surf & Rafting Forbund, der begge løbende afholder arrangementer i kommunen.

Netop den opbakning var en af årsagerne til donationen fra TrygFonden.

- I TrygFonden arbejder vi for at forebygge drukneulykker og øge sikkerheden, hvor mennesker og vand mødes. Waterz er en spændende aktør, der både ønsker at fremme aktiviteter i vand og udvikle lokalområdet, som netop indeholder fantastiske muligheder for vandsportsaktiviteter. Men sikkerheden skal altid prioriteres højt, og det gør Waterz. De nye både skal ikke bare bruges i forbindelse med Waterz’ egne arrangementer og aktiviteter, men også ved andre aktiviteter i både Vesterhavet og på Ringkøbing Fjord. Det er et godt og stærkt tiltag, der vil øge trygheden for alle, der bruger vandet, så det er vi fra TrygFondens side meget glade for at støtte, siger Jørn E. E. Nielsen, repræsentant i TrygFondens regionale råd i Region Midtjylland.

TrygFonden Kystlivredning er allerede aktive i området, hvor der både er stationer i Hvide Sande og i Søndervig.

Jubel hos Waterz
Donationen skaber stor glæde hos Waterz.

- Som det er nu lejer vi både ind til vores arrangementer, og det er dyrt. Med TrygFondens donation er vi et kæmpe skridt nærmere at kunne købe to ribbåde, som vi selv ejer og kan anvende hele året rundt til vandsportsarrangementer i hele kommunen. Det her er et kvantespring af de helt store, fortæller Projektleder Katrine Kock Frandsen.

De to både koster 700.000 kroner og derfor mangler Waterz stadig godt 200.000 kroner for at nå i mål.

- Vi håber, med TrygFondens donation som afsæt, at kunne hente de sidste midler hos det lokale erhvervsliv således, at vi hurtigst muligt kommer i havn med projektet, kan få indkøbt både og materiel, og få det gennemtestet før, vi sender det på vandet, forklarer Katrine Kock Frandsen.

Hun går derfor nu i gang med at kontakte de lokale virksomheder.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen