offcanvas logo

EM i Windsurfing Wave Performance afgøres i Hanstholm i dag

Weekendens højtryk er ikke nogen god vejrudsigt for Surferne i Klitmøller, hvor EM gerne skulle blive afgjort. Foto: Brian Engblad

Langt de fleste elsker vindstille vejr, moderate bølger og høj sol. Men sådan er det ikke for de 43 internationale surfere, der i disse dage er samlet i Cold Hawaii i Thy for at kåre Europamesterskaberne i Windsurfing Wave Performance.

De skal nemlig brug både masser af vind og gerne høje bølger, og derfor var surferne på land hele dagen i går efter, at man havde fået gennemført første runde af mesterskaberne mandag og tirsdag.

Her til morgen går surferne så en lang dag i møde på surfspottet Fishfactory nord for Hanstholm Havn, hvor EM (formentligt) afgøres. Danske Simon Kristensen (Aarhus) fører U21, mens kun 13 årige Tobias Bjørnaa fra Klitmøller ligger nummer to i juniorklassen, Hos seniorerne ligger Kenneth Danielsen og Mads Bjørnaa Nielsen (også begge Klitmøller) på niendepladsen sammen med en større gruppe surfere i lighed med Line Vittrup (Klitmøller) som eneste dansker stiller op hos kvinderne, hvor hun ligger på en delt femteplads.

- Vi starter fra morgenstunden og sejler hele dagen igennem. Vi skal bruge en hel dag på vandet for at kunne få alle igennem endnu en runde. Vinden og bølgerne tegner fornuftige i dag, hvorimod det ikke tegner så fornuftigt de kommende dage, siger EM-ansvarlig Katrine Frandsen.

Europamesterskaberne fungerer på den måde, at vinderen findes ved, at man finder det bedste snit af samtlige afviklede runder. Jo flere runder - jo mere sikre er man på, at man finder den rigtige vinder. For at blive Danmarksmester, Europamester eller Verdensmester i surf eller kitesurf, skal man med andre ord være på toppen mesterskaberne igennem.

- Mesterskaberne løber typisk over en lille uges tid, og derfor afventer vi også vejrudsigterne til mandag, der er vores sidste officielle konkurrencedag. Lige nu ser det svært ud, men omvendt har vejret ændret sig fra dag til dag under dette EM, så man skal aldrig sige aldrig. Vi vil gerne så meget på vandet som muligt, slår Katrine Frandsen fast.







★ Interview & Portræt

★ Teammanager Peter Wibroe: 'Vi glæder os til at have begge...

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Første sommerferie i båden

★ Test af motorbåd

★ Overdådig og nem luksussejlads

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Hvordan kommer man i gang?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Sådan kom vi i gang

★ Artikel

★ Kend vejrmodellerne og brug dem rigtigt

★ Artikel

★ Sejl dig sund - brug havet som medicin

★ Artikel

★ Har The Ocean Race en holdbar fremtid?

★ Test af sejlbåde

★ Kom billigt og trygt ud at sejle





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen