For små bølger aflyser event!

Verdensmesteren i Stand Up Padling kommer ikke til at forsvare en af karrierens største sejre fra 2017.

Sidste år vandt den 25-årige padlesurfer, Casper Steinfath fra Klitmøller, Red Bull Heavy Water ud for San Franciscos kyst. Det var et af historiens vildeste padlesurf-konkurrencer, hvor surferne blev mødt af syv meter høje bølger.

Men forsvaret af den titel er udskudt til 2019, for de seneste tre uger har Stillehavet ikke sendt de krævede knap fire meter høje bølger mod land. Til sidst valgte arrangørerne at aflyse konkurrencen efter tre ugers ventetid.

- Vi har stået standby i tre uger, så lige nu er jeg sur og ked af, at jeg ikke får lov til at forsvare min titel. Det er en skam, at det ikke sker i år – men det bygger bare mere mystik op om Red Bull Heavy Water, siger Casper Steinfath.

Selvom han lige nu er skuffet over aflysningen, er han enig i arrangørernes beslutning:

På jagt efter femte VM-guld
- Det er de store bølger, der gør Heavy Water til verdens vildeste race. Det er total crazy derude, og du bliver gennembanket af bølgerne. Hvis forholdene ikke er der, så synes jeg heller ikke, at man skal holde konkurrencen, siger Casper Steinfath.

Men allerede om tre uger skal Casper Steinfath ud at forsvare titler, når VM i Kina begynder den 23. november.

Her skal den 25-årige padlesurfer forsøge at vinde VM-guld for femte gang. Han stiller op i 200 meter sprint og i det tekniske ræs. Han vandt VM-guld i sprint foran Operaen i København sidste år og vandt bronze i det tekniske ræs i Vorupør.



Seneste nyheder

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Det er en SEJLbåd

★ Holder Hanse hele vejen?





★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen