Overraskende dansk SUP VM bronze

Dansker vinder overraskende VM-bronze i eksotisk surfdisciplin i København.  Den 27-årige padler har aldrig padlet 20 kilometer på et paddleboard.

Faktisk har Kathrine Zinck-Leth Espensen fra Klampenborg ikke deltaget i et VM før. Men lørdag formiddag gjorde hun det til VM i Stand Up Padle og Paddleboard i København og endte med en imponerende bronze-medalje i langdistance-løbet over 20 kilometer.

Faktisk har Kathrine Zinck-Leth Espensen fra Klampenborg ikke deltaget i et VM før. Men lørdag formiddag gjorde hun det til VM i Stand Up Padle og Paddleboard i København og endte med en imponerende bronze-medalje i langdistance-løbet over 20 kilometer.

- Det var en sindssyg oplevelse. Det er verdensmesterskaberne og så på hjemmebane. Jeg er så rørt over, at jeg kunne gøre det foran alle dem, jeg kender, siger den 27-årige padler fra Klampenborg Livredningsklub.

- Jeg har faktisk aldrig prøvet at padle 20 kilometer før. Jeg havde heller ikke noget bræt, så jeg har padlet på et bræt, som jeg har lånt. Og så er det mit første VM, siger Katrine Zinck Leth-Espensen, der lige
er blevet færdiguddannet som biokemiker.

Hun stillede op i Paddleboard Distance, hvor padlerne ligger eller sidder på knæ på brættet og padler sig frem med hænderne. Hun kender sporten direkte fra sit fritidsjob som kystlivredder, men mange udenfor sporten kommer til at tænke på 90’erne seriehit Bai Watch, når de ser padlerne padle forbi.

Men der er ikke meget overpumpet overkrop og død silikone i Kathrine Zinck-Leth Espensen. Hun er bygget af jern. Hun var oppe imod verdens allerbedste padler, Jordan Mercer fra Australien, der indtil VM i København har vundet guld alle seks gange, VM er blevet afviklet.

Længe lå de to side om side sammen med to andre. Men fire blev til tre, og så vidste hun, at den første VM-medalje til hende og til Danmark var i havn. Efter 20 kilometer i Københavns Havn endte det med en sprint
mellem hende, storfavoritter Jordan Mercer og Jessica Miller fra New Zealand. Her måtte danskeren give op. Uden det i øvrigt kunne fjerne glæden fra hende og hendes stor fanskare på Operaens granittrappe.

- Det er bare så vildt, sagde hun, mens hun blev tiljublet foran Operaen. Kommentatorerne kaldte hende for the Princess of Padling inspireret at Dannebrog, der lagde til kaj ved Bøje 1 tidligere på dagen.

- Det var vildt at lægge sammen med en så stor stjerne som Jordan Mercer, der nu har vundet VM syv gange, siger hun.

Det er første gang, at VM i SUP og Paddleboard bliver afviklet under køligere himmelstrøg som i København. Normalt er det eksotiske lande som Fiji og Mexico, der ligger vand og strand til verdensmesterskaberne. Så
det var også et eksotisk syn for publikum at se padlerne padle med det danske flag med fremme forbi havnefronten og ind i inderhaven bag Operaen.

Søndagen kan blive endnu en dag medaljedag, når Casper Steinfath skal forsvare sin guldmedalje fra sidste års testløb på 200 meter sprint. Surferne er i vandet fra klokken ni.

SUP1







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen