Nu er det bevist - Windfoil slår Formula

Kan et surfboard med foil konkurrere med de skrappeste Formula-sejlere?

Inden Formula/Slalom ranglistestævnet i Nyborg sidste weekend var der stadig tvivlere, men efter fire gode sejladser er enhver tvivl nu manet til jorden.

Formula og Windfoil startede forsøgsvis på samme bane, og allerede ved første topmærke lå der to windfoils i spidsen.

”OK – Sebastian Kornum plejer jo at vinde uanset om han sejler Formula eller Windfoil, så måske er det mere manden end udstyret” – gik snakken inden næste sejlads.

'Billedet' fortsatte imidlertid i samme stil, og da den – i foilregi - uerfarne Peter Nors lavede en 3. plads som sit hidtil bedste resultat nogensinde i ranglisten, stod det klart for alle: Windfoil ER hurtigere end Formula Windsurfing, og surfsporten står overfor en markant ændring i kapsejlads.

Sebastian Kornum vandt tre af fire sejladser på sit foiludstyr. Kun tyske Gunnar Asmussen kunne hænge på med sit Formulaudstyr, dog var han op til en halv banelængde efter Kornum.Danni Jakobsen blev treer, og Christian Justesen nr fire.

Om en uge lander der 50 foils i Danmark med luftfragt, og henover sommeren er der uden tvivl mange Forumulasejlere, som vil træne på det nye grej.

 pwa17 japan foiling 03778 jc

Sebastian Kornum vandt i suveræn stil og rejste dagen efter Nyborg-stævnet til Spanien for at deltage i world cup’en på foil. Her har JP-Australia klippet to fotos sammen til brug i en web-artikel, hvor de betegner Sebastians jibe teknik som ’superb’







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen