Beretning fra Bic Techno stævne

Sidste weekend i september stod i windsurfingens tegn for erfarne såvel som nye RS:X windsurfere i Aarhus, hvor et todages stævne, Bic Techno, blev afholdt. Otte RS:X og tre windsurfere deltog i stævnet, hvor man blot skal være i stand til at kunne håndtere sit bræt ud og ind af havnen og krydse op i mod vinden. Vejrforholdene var sublime, det var som om sommeren kiggede forbi Smilets by en sidste gang inden vinteren - til stor nydelse for surferne, der nød solen og den lette brise.

Udover at stævnet fungerede som udtagelse til drengenes Ungdoms VM i RS:X i Malaysia, havde stævnet også til formål at samle RS:X windsurferne i Danmark på tværs af alder og erfaring.

"Jeg selv er lige startet på RS:X brættet, og derfor var weekendens stævne en oplagt og hyggelig måde at lære de andre windsurfere at kende i det hurtigt-voksende RS:X-miljø. Samtidig opnåede jeg en masse ny læring og fik mange timer på vandet", lyder det fra Christine Fast, der er forholdsvis ny surfer.

Buhl-Hansen suveræn

Sejladserne var spændende og tætte, dog med Lærke Buhl-Hansen som ubesejret vinder, selvom der var kamp til stregen i starterne. Her vinder den erfarne surfer over den mindre erfarne.

"Der var rig mulighed for mig at lære af de andre surfere ude på vandet, som med glæde delte ud af deres viden og gode råd. Alt i alt kom jeg hjem med meget nedslidte hænder og en udmattet krop, men samtidig med en fed oplevelse i bagagen og et smil, der slet ikke kunne tørres af mit ansigt", slutter Christine Fast.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Simple Living i og med naturen

★ Test af sejlbåde

★ Hemmelighederne bag XR 41 - har X-Yachts knækket koden?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Udfordringer for parforholdet

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner C21 - klassisk daycruiser i moderne forklædning

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Vi flytter ind på båden

★ Test af sejlbåde

★ Jeanneau 350 Walks the Walk

★ Interview & Portræt

★ Lars Ive: Man skal give tilbage til sporten...

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Aktivitetsliste del 2

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Aktivitetsliste del 1





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen