Sebastian gjorde rent bord i Norge

Med syv sejre på stribe, kunne Sebastian springe de to sidste sejladser over, og lige akkurat nå færgen hjem til Jylland medbringende endnu en pokal i Formula klassen.

Stævnet i Norge var en del af den norske mesterskabsserie, og fandt sted på øen Hvasser i udkanten af Oslo-fjorden.

Sebastian fortæller: Det var min sejlsponsor, der sendte mig til Norge for at gøre en god figur med de nye sejl, og missionen lykkedes jo meget godt. Jeg havde ikke de store udfordringer i at vinde sejladserne, og med mulighed for at trække de to dårligste resultater fra, kunne jeg springe dem over og dermed nå færgen hjem. Principielt sejler jeg alle sejladser uanset hvor sikkert jeg ligger, men når der kommer en færgeafgang ind i billedet må man jo prioritere.

Egentlig var jeg mere indstillet på en tiltrængt fri-weekend, men med sponsoraftalerne følger der jo også forpligtelser, og turen endte med at blive en fantastisk oplevelse for mig. Vi sejlede på ydersiden af en klippeø i virkelig smukke omgivelser i rent og klart vand, og med varme vindforhold. Jeg er meget imponeret af den norske natur og af de norske surferes evne til at nyde naturen, og det er bestemt ikke sidste gang jeg deltager i et stævne deroppe.

I den kommende weekend sejles tredje afdeling af den danske mesterskabsserie, som foregår ud for Rønbjerg Feriecenter i Limfjorden. Her får Sebastian selskab af en række klubkammerater fra Skive Windsurfingklub.



Seneste nyheder

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Det er en SEJLbåd

★ Holder Hanse hele vejen?





★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen