Fin start ved VM i surf

God start til VM

De to danske Formula-surfere Sebastian Kornum og Christian Justesen kom godt fra start som samlet sekser og syver efter fire sejladser i springende vindforhold på første dag af årets Formula VM, og har nu vist den mere erfarne del af den internationale Formula-klasse, at man godt kan begynde at tage sig i agt for de to fremadstormende Skive-surfere.

Sejladsforholdene var alt andet end nemme ud for østkysten af den lille Atlanterhavs ø Terceira, for vindstyrken varierede både i styrke og retning, og der var hårdt brug for både de taktiske og fysiske evner, og ikke mindst for modet og frækheden i starterne.

Sebastian lagde ud med en perfekt start i første sejlads og rundede som toer ved topmærket, men mistede i løbet af de næste 10 minutters sejlads hele syv placeringer og gik i mål som nummer ni med Christian lige efter. Sebastians bedste individuelle resultat fik han i dagens tredje sejlads med en fornem fjerdeplads.

Årets VM er Christians første internationale stævne som senior, og det var en positivt overrasket ung mand, der pludselig lå side om side med internationale navne, som i flere år har domineret Formula-klassen. Størst indtryk gjorde Justesen på konkurrenterne, da han i fjerde sejlads havde en tæt duel med sidste års verdensmester Casper Bouman fra Holland, og i flere omgange forsvarede sin placering.

Med yderligere tre konkurrencedage tilbage i stævnet, og mulighed for op til 15 sejlader i alt, kan det samlede resultat ændre sig flere gange undervejs, men dagens placeringer er en god start, og en tydelig indikation af talentet og de fremtidige muligheder for de to unge Skive-surfere.







★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Simple Living i og med naturen

★ Test af sejlbåde

★ Hemmelighederne bag XR 41 - har X-Yachts knækket koden?

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Udfordringer for parforholdet

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner C21 - klassisk daycruiser i moderne forklædning

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Vi flytter ind på båden

★ Test af sejlbåde

★ Jeanneau 350 Walks the Walk

★ Interview & Portræt

★ Lars Ive: Man skal give tilbage til sporten...

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Aktivitetsliste del 2

★ Tursejlads

★ Familien Nissen - Aktivitetsliste del 1





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen