Mr Neil Pryde overrasker de unge surfere i Klitmøller

70 unge surfere får selskab af et velkendt navn, når Neil Pryde, grundlægger af verdens største surfmærke, kommer til Klitmøller for at opleve den årlige juniorcamp. Young Gun Classic, som campen hedder, er en aktiv surfferie for børn og unge, og afvikles nu for syvende år i træk i efterårsferiens fire første dage. Deltagerne og deres forældre tjekker ind i Redningshuset i Klitmøller søndag den 13. oktober klokken 13.00 - samme sted som surf-profferne for få uger siden mødtes under worldcuppen, og derefter står der surf på programmet fire dage i træk.

Lillelund 2

Den står på fire dages surfcamp for de unge surfere

Camp-arrangør Torben Kornum fortæller: "Formålet med Young Gun Classic er at give børn og unge en række gode oplevelser omkring surfsporten. Sideløbende med aktiviteterne på vandet skabes der venskaber for livet, og udveksles erfaring på kryds og tværs. Besøget af Neil Pryde er en af flere overraskelser, vi har i ærmet i år, og mange af de unge aner næppe, at Neil Pryde er en levende person, og ikke blot et navn på windsurfingprodukterne, men nu kan de altså møde manden, som gennem sin virksomhed har haft enorm betydning for udviklingen af surfsporten".

72-årige Neil Pryde er stor fan af surfcampen i Klitmøller, der er verdens største af sin art, og han var selv en ung mand, da han i 60erne flyttede fra New Zealand til Hong Kong for at grundlægge det, der i dag er verdens største og mest succesfulde surfmærke med 3000 medarbejdere i flere end 40 lande.

Støtter unge talenter

Det er almindeligt kendt i surfsporten, at Neil Pryde har været med til at støtte og udvikle hundredvis af unge talenter, og at han har stået klar med professionelle kontrakter, når de største talenter har vist sig. Viljen til at vinde har i høj grad drevet Neil Pryde siden han som helt ung satsede på OL i en af datidens jolletyper, men også i dag, hvor han i egen 52-fods kulfibersejlbåd er en af de mest vindende rorsmænd i de asiatiske kapsejladser.

Også de unge surferes forældre får mulighed for at møde Neil Pryde, for i modsætning til mange andre sportscamps, forventes det af Young Gun Classic deltagerne, at man "medbringer" sine forældre. Forældrene sørger nemlig for de praktiske opgaver med transport, tag over hovedet og mad på bordet.

Deltagerne er selv medbestemmende

Seks erfarne trænere står klar med gode råd og praktisk hjælp i vandkanten, og deltagerne vælger selv om de vil surfe i den nærliggende sø under trygge bølgeforhold eller de vil ud og prøve kræfter med Vesterhavets bølger.

"Afhængigt af vejret og det fysiske niveau vil nogen tage til Vandet Sø, andre til Krik Vig, og de mere øvede tager ud i Vesterhavet for at surfe. Vi håber, at alle på et tidspunkt kommer i havet, om ikke andet så for at rulle rundt i bølgerne og opleve havets kræfter. Det er en stor oplevelse for børn at boltre sig i bølgerne sammen med jævnaldrende, og jeg er sikker på at de fire dage på campen styrker dem på mere end én måde", fortæller Torben Kornum, der startede rækken af Young Gun Classic camps i 2007.

Neil Pryde er i Klitmøller søndag og mandag 13.-14. oktober, inden han rejser tilbage til sit hjem i Hong Kong.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen