Kronprinsen kom helt tæt på verdenseliten

Kronprins Frederik fik saltvand og blæst i håret, da han søndag eftermiddag lærte tricks fra den absolutte verdenselite i windsurfing. Kronprinsen var i Klitmøller i forbindelse med sit protektorat af KIA Cold Hawaii PWA World Cup 2013. Det sidste punkt på et langt program, inden Krone 68 vendte mod Aalborg, var en tur i Vesterhavet på en jetski sammen med de hårde surfdrenge som surffænomenet Philip Köster fra Tyskland, der med sin radikale stil sætter nye standarder for, hvad man kan på et surfbræt i høje bølger.

"Det er imponerede at se deres evner i bølgerne. Den akrobatik og teknik, som de behersker, er jeg imponeret over. Jeg blev helt flov over, at jeg havde brug for en motor", sagde kronprinsen, da han igen fik fast grund under fødderne.

Crown Prince 4

Kronprins Frederik surfede afsted i går eftermiddags

Dystede mod lokale surfere

Forinden var han i aktion på Vandet Sø, hvor han dystede mod otte unge surfere fra lokalområdet. Det var første gang i 20 år, at kronprinsen surfede - og han måtte smide sejlet før tid, fordi udfordringen var for stor for selv en nybagt ironman.

"Det er for sent for mig at blive lige så god som det derude på vandet. Men det motiverede mig meget, og jeg vil gerne give det videre til mine børn", sagde han.

Bedre på jetski

På jetski gik det markant bedre. De omkring 700-1000 lokale borgere på stranden i Klitmøller så en kronprins i sit rette element. Som en erfaren sejler navigerede han sin jetski rutineret rundt i bølgerne efter bare 45 sekunders lynintroduktion. Han sejlede direkte ind i den voldsomme brænding og lå midt mellem 20 surfere, der kredsede om kronprinsen som bier om et stykke sukker. På et tidspunkt var der så meget overskud, at han gav 'high-five' med tyskeren Claas Voget.

Crown Prince 8

Kronprinsen på jetski blandt surfere

Den danske verdensstjerne, Kenneth Danielsen, var også i vandet med kronprinsen. "Det var rigtig fedt, at kronprinsen kom. Han er med til at gøre sporten større herhjemme", siger han.

KIA Cold Hawaii PWA World Cup 2013 begynder i dag mandag. Vejrudsigten lover rimelig vind, og arrangørerne regner med, at surferne kommer på vandet.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen