Super Young Gun Cup i Middelfart

Lørdag morgen havde 13 helt unge windsurfere pakket deres udstyr og taget til stranden ved marinaen i Middelfart, hvor Windsurfinggruppen i Middelfart Sejlklub afholdte Young Gun Cup. Young Gun Cup er en række stævner, som holdes i windsurfingklubber rundt i hele landet for unge windsurfere under 18 år. Der sejles i tre klasser; begyndere, talenter og øvede. Ikke mindst blandt begynderne, som ikke tidligere har sejlet et kapsejladsstævne på baner, var der spænding at spore ved opstartsinformationen.

to surf

Det er vigtigt at have det sjovt på vandet

Efter stævnet fortalte nybegynder 13 årige Julie Skovsby Toft, at hun aldrig havde været så langt fra land i så store bølger: "Der var store bølger, og de kom ligesom fra alle sider. Det har jeg aldrig prøvet før. Jeg har i den grad lært noget nyt i dag!".

Alle skal udfordres

Idéen bag Young Gun Cup er, at alle skal udfordres optimalt. De unge skal prøve at sejle på en bane, og det at være på vandet en hel dag giver de unge mange sejlere og nye erfaringer samtidig med, at de kan udveksle erfaringer omkring surf og grej med andre unge.

Vejrguderne havde bestemt sig for, at stævnetdeltagerene skulle prøve forskellige vejrtyper, lige fra vindstille og regn fra morgenen - til frisk vind og sol fra en skyfri himmel senere på dagen. Det er naturligvis sidstnævnte vejrtype, windsurferne og tilskuerne på stranden syntes bedst om.

vælt

Her måtte surferen en tur i baljen

For talenterne og de øvede blev der sejlet ti sejladser i det naturskønne farvand i Fænø Sund, imens det blev til otte sejladser for begynderne. Midt på dagen blev der holdt en tiltrængt pause, hvor der blev budt på store grillpølser fra grillen.

Flotte præmier

Dagen blev sluttet af med præmieoverrækkelse, hvor der var fine gaver og medaljer til alle deltagere, ligesom der var store flotte pokaler til de tre bedste i hver klasse. Gaverne der fremkaldte store smil hos de unge surfere var sponsoreret af Surf & Ski Odense, Quicksilver, Neil Pryde og Intersurf. I Middelfart Sejlklub starter præmieoverrækkelsen bagfra, så begynderne først får lov at vælge en sponsorgave fra det store gavebord. De, der får pokaler, er sidstevælger fra gavebordet.

Der afholdes Young Gun Cup i Middelfart Sejlklub igen lørdag d. 29. juni 2014.



Seneste nyheder

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Det er en SEJLbåd

★ Holder Hanse hele vejen?





★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen