Kiterne var bogstaveligt talt flyvende!

45 windsurfere og 3 kitesurfere stillede op til den årlige distancesejlads omkring Limfjordsøen Venø. Og stor var overraskelsen, da de ellers så hurtige Formula-sejlere blev sat grundigt på plads af to kitesurfere på Foil-boards!

Venø Rundt er anden afdeling af den landsdækkende NeilPryde Ø-Grandprix serie, som er en række distancesejladser omkring danske småøer.

For første gang en Kite

For første gang nogensinde i sejladsens 30-årige historie var det en kite, der kom hurtigst rundt om Venø, og vel at mærke i en fart, som efterlod andre deltagere måbende tilbage.

Som ventet var det ellers Sebastian Kornum, der som hurtigste windsurfer gennemsejlede de 30 kilometer på 1 time og 6 minutter, men forinden havde Bjørn Rune Jensen og Steffen Øvind altså krydset mållinjen efter henholdsvis 51 og 54 minutters sejlads.

Foilboard'et er i princippet et almindeligt kiteboard, blot monteret med en godt 1 meter lang finne, der har tværgående vinger forneden. Allerede ved lav hastighed løfter vingerne boardet op, og den ekstremt lave friktion gør, at kun kitens flyve-egenskaber begrænser farten og højden. Bjørn Rune Jensen benyttede en 18 m2 Cabrinha Velocity kite under Venø Rundt. En kite, der er specielt udviklet til kiteracing, men i princippet kan alle kitetyper anvendes til foilsejlads.

Vinden var under planingsgrænsen for de fleste windsurfere i starten af årets sejlads, men det påvirkede ikke kiterne, der på deres specielle boards gik både højde og fart og reelt set aldrig var truet af surferne. Gennemsejlingstiden er en del fra rekorden for øen, som er på 38 minutter og sat af en windsurfer i 18 m/s. Spørgsmålet er, om kitesurferne kan styre deres foilboards i den slags forhold, men et godt gæt er, at det blot er et spørgsmål om tid.

Venø efterskole stod for det vel gennemførte arrangement med fuld kontrol over såvel det sportslige som det sociale og ikke mindst sikkerheden.

Venø 1452 Vindere af kiteklassen: Fra venstre, Steffen Øvind, Bjørn Rune Jensen og Mikkel Roos

Venø 1456

Vindere af windsurfingklassen: Fra venstre Christian Justesen, Sebastian kornum, Thomas Svendsen




Seneste nyheder

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Det er en SEJLbåd

★ Holder Hanse hele vejen?





★ Tursejlads

★ Den lille ø med den velbesøgte havn

★ Interview & Portræt

★ Kom tæt på Dansk Sejlunions nye sportschef Peter Hansen

★ Tursejlads

★ Det er en SEJLbåd

★ Test af sejlbåde

★ Holder Hanse hele vejen?

★ Test af motorbåd

★ Test: Yamarin 59 BR - moderne og stilfuld bowrider

★ Artikel

★ Søkort på computeren - kom i gang på 9 minutter

★ Artikel

★ Dansk innovation løfter luksusbåde til nyt niveau

★ Interview & Portræt

★ Line Markert ser tilbage på otte år som formand for Dansk...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen