Verdens største surfcamp for juniorer

Det er i år sjette gang, at børn og unge surfere inviteres til den såkaldte JP Young Gun Classic surfcamp i skolernes efterårsferie i Klitmøller. Oprindelig var dette års trænere selv med som gæster, men i år bruger de fire dage af deres ferie – og et betydeligt antal forberedende timer på at skabe verdens største og bedste surfcamp for den næste generation.

Det handler ikke kun om surf

Umiddelbart kan man undre sig over, hvad der får 80-90 børn og unge surfere til at tilbringe fire dage iført våddragter i Klitmøller midt i oktober måned. Og forældrene for den sags skyld også - for deltagelse i camp'en er nemlig betinget af, at forældrene bakker op og er til stede. Men har man været med én gang, vil man forstå, at Young Gun Classic ikke kun handler om at surfe i det kolde Vesterhav.

Nexø 694

Mange surfere knytter nye venskaber på surfercampen

Frisk luft og motion samt stærke sociale relationer er en væsentlig del af camp'en, der også er en fortrinlig familieferie.

Unge trænere har mere at give

Sebastian Kornum (20 år og flere gange juniorverdensmester) har blandt sine teamkammerater samlet en stærk trænergruppe til årets camp:

"Jeg tror faktisk, at unge trænere kan give deltagerne noget, som de ældre trænere ikke kan. For vi kan jo huske udfordringerne, man står overfor, når man er helt ung og brændende ønsker sig at komme ud og surfe på havet. Vi har ganske vist også en stærk backup-gruppe af ældre trænere, men deres roller handler mest om det organisatoriske, mens vi unge står for at give børnene den bedst mulige oplevelse på vandet", siger Sebastian Kornum.

Nexø 684

Sebastian Kornom glæder sig til efterårsferien

Det er først og fremmest en surfferie

Det var Sebastians far, Torben Kornum, der for seks år siden startede JP Young Gun Classic for at sikre familiens egne børn en god efterårsferie:

"Vi var vist 20-30 deltagere det første år, men tallet stiger stødt hvert år, og i dag er Young Gun Classic verdens største surfcamp for børn. Der går lidt tid for os med at koordinere projektet, men forældreopbakningen og ungernes entusiasme er det hele værd. Det er nyt for os, at de unge trænere tager over i træningen, og jeg glæder mig meget til at kunne nyde en mere passiv rolle. Sebastian har samlet nogle virkelig gode gutter i et trænerteam, som kan deres kram".

Programmet er frit

Årets Young Gun Classic starter med in-check i Redningshuset i Klitmøller søndag den 14. oktober. Samme sted mødes børn og forældre ugen igennem til morgenmøder og igen til fælles spisning om aftenen. Men selve dagsprogrammet er frit, og afhængigt af vindforhold og deltagernes fysiske formåen, vælges der mellem tre forskellige surfspots i området.

TK 181011 18

Det store smil er fremme på denne unge surfer

Trænerne kører med ud på de tre spots og hjælper med alt fra trim af udstyr til tekniske manøvrer på vandet. Mangler der vind, vælger mange at padlesurfe i den smukke bugt ud for Klitmøller i stedet for.

Venner året rundt

Mange gode venskaber er etableret gennem årene via JP Young Gun Classic, og de unge er gode til at holde relationerne ved lige via Facebook og andre medier. Deltagerne har naturligvis deres egen Facebookgruppe, men kommunikerer også ivrigt på anden vis – f.eks når de mødes til andre surfarrangementer gennem sæsonen. Der er generelt et stærkt bånd mellem de unge Young Guns – og også mellem forældrene.

Sponsorerne bakker op

Deltagerne får ved in-check udleveret en lycra, som bæres uden på svømmesvesten. Dels for sikkerheden, men også for at kunne kende hinanden på vandet. Sebastian Kornums personlige sponsorer støtter lycraen og er også flinke til at give andre goodies til deltagerne og trænerne. Flere internationale surfmærker har også vist interesse for Young Gun Classic og støtter med markedsføring og materialer.







★ Artikel

★ Lamineret cockpitarm og timevis af lakering

★ Interview & Portræt

★ Portræt: Ny kaptajn ved roret i Dansk Sejlunion - Anders...

★ Test af motorbåd

★ Test: Bayliner V20 - Sjov og rummelig

★ Artikel

★ Vendée Globe: Nedtælling til verdens hårdeste...

★ Artikel

★ Rita IV: En konge værdig

★ Test af motorbåd

★ Test: Delphia 10 Sedan - Slowboat til gode oplevelser

★ Interview & Portræt

★ America's Cup: Dansk civilingeniør stadig en af de mest...





Udvalgte artikler *


Produktnyt

Hvis der er noget vi glæder os til...

USA: GM ind på markedet for e-motorer

Der er en ny kat i byen